Optakt: Der skal revancheres, når Sydvest i morgen gæster os på Riisvangen

Hvem: FC Sydvest 05

Placering: 11. pladsen (4 point efter 5 kampe)

Hvor: Riisvangen 

Hvornår: Lørdag d. 3/9, 14:00

Sidste weekend bød på en hård udebanetur til Thisted. Kampen endte i et 0-1 nederlag, og drengene har måske en ekstra smule blod på tanden, når de i morgen skal forsøge at revanchere. FC Sydvest har haft en blandet start på efteråret. De har fået 4 point efter 5 kampe, men var tæt på at få point med fra et rigtig formstærkt Jammerbugt hold i sidste weekend. Altså skal de ikke undervurderes, og det er noget holdet er indstillet på. Denne uges optaktprofil er den 19-årige, formstærke offensivspiller Magnus Kirchheiner. Han lægger ud med at sætte ord på, hvad Aarhus Fremad skal i morgen:

”Det er en kamp, hvor vi skal vise, hvad vi kan, men stadig med respekt for modstanderen.”

Selvom vi led nederlag i det nordjyske mod Thisted, er der god gejst i truppen. Holdet spiller nemlig ifølge Magnus Kirchheiner godt. Han præciserer, hvordan situationen i Thisted forholdt sig:

”Kampen var først meget lige, og så i 2. halvleg sidder vi meget på bolden og spiller faktisk rigtig godt. Det kan have været en af vores bedste halvlege, vi har haft, på bolden. De stod rimelig dybt, og vi manglede måske lige den sidste aflevering.”

Magnus kommer i forlængelse ind på nogle af de ting, holdet skal tage med fra Thisted kampen:

”Jeg tror, vi skal ud og tage de takter med, som vi viste i 2. halvleg mod Thisted. Dem skal vi overføre til kampen mod Sydvest, hvor jeg tror, vi hovedsageligt også kommer til at sidde på bolden. Det var vi gode til mod Thisted, hvor vi skabte store chancer. Jeg tror vi skal være en smule mere afklaret i vores spil, men målene skal nok komme.”

Selvom det spillemæssige måske har været godt, mangler der det sidste, før Kirchheiner kan sætte sig tilfreds: resultaterne. 

”Trods et point i de sidste to kampe, er stemningen god, og der er stadig en optimisme. Vi ved, det nok skal komme. Vi har været lidt uheldige med et straffe til sidst mod VSK og et lidt misvisende resultat i Thisted. Så vi skal bare lige ind i vores periode, for vi ved hvad vi kan. Vi skal bare have det vist.”

Magnus har haft en flyvende start på sin tid Aarhus Fremad, og det er i de første 5 kampe blevet til 3 mål. Han har tilmed lavet 2 mål i pokalen.

”Det har været en god start for mig, hvor jeg også har fået scoret et par mål. Jeg glæder mig til at kunne vise mere. Jeg er faldet godt ind på holdet, og spillemæssigt passer Fremads stil rigtig godt til mig.”

#forzafremad

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Aarhus Fremad - Svendborg/Oure

Seneste kamp

1 - 2

VSK Aarhus - Aarhus Fremad

Stillingen

ShoP