Sikker sejr over Lindholm!

Lørdag var vi endnu en gang i Aalborg. Denne gang var det et opgør mod Lindholm der ventede. Lindholm var vores største konkurrent ved årsskiftet, da de på det tidspunkt kun var 8 point efter os. Vi tabte den omvendte kamp 0-1, så vi ville have revanche denne gang.

Vi startede kampen godt og sad godt på bolden. Vi kom også til nogle halve chancer, men manglede i den grad skarpheden. Vi manglede lige den sidste energi, og da Lindholm ikke truede voldsomt den anden vej skete der ikke så meget.
Vi skulle helt hen til det 39. min. før vi kom foran 1-0 ved Mathias Valentin efter deres målmand havde halvklaret et skud, og Mathias kunne let score. Det var lidt heldigt, da Mathias lige var blevet skadet og skulle skiftes ud, men han nåede lige at putte den ind inden. Det blev 2-0 i 45. min da Andreas Damgaard, for 2. kamp i træk, kom på tavlen. Denne gang scorede han med foden, da han sparkede en nedfaldsbold op i det ene målhjørne.

Jeg skældte spillerne lidt ud i pausen, da jeg syntes vi manglede noget energi. Den kom i 2. halvleg, hvor vi sad tungt på kampen. Vi burde have scoret mange mål i 2. halvleg, men det blev ved det ene som topscorer Khaled Paikar scorede i det 83. min. til slutstillingen 3-0. Man skal ikke brokke sig over en 3-0 sejr, men den burde have været noget større.

Generelt så steppede spillerne op i 2. halvleg og viste forskellen mellem os og Lindholm, og vi har her i de 5 første kampe fået 15 point og 17-1 i målscore, så vi er tilfredse med starten.

Næste opgave for os er på lørdag, hvor Brabrand gæster Riisvangen kl. 15.00. Vi håber, at mange af Jer vil komme og støtte holdet og skabe en god stemning. Det løfter os alle!

Claus Christiansen
Cheftræner

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Aarhus Fremad vs Middelfart

Seneste kamp

0 - 2

Nykøbing FC vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP