Skibonitterne sænkede Fremad på Riisvangen

Ingen skulle være i tvivl om, at det var et tophold, der besøgte Riisvangen i dag.

Tolles drenge blev presset i bund igennem hele første halvleg, og allerede efter 16 minutter kommer skibonitterne foran på mål fra John Dyring. Det meste af halvlegen er Skives, der har meget boldspil og gode forsøg.

I anden halvleg kommer Fremad ud med ny energi og presser modstanderne, men i det 70. minut bringer Anders Hostrup Skive på 0-2. Riisvangens drenge fortsætter dog deres pres, og det giver pote da Kasper Kempel efter 78 minutter reducerer til 1-2. Det sidste kvarter er der utrolig mange chancer til Fremad, masser af standardsituationer og skud over mål. Desværre holder Skive hovedet koldt, og kampen ender 1-2 til udeholdet.

Derved forbliver Skive topholdet i divisionen, mens Aarhus Fremad ligger på en 10. plads.

 

I næste uge, d. 28. september, spiller Fremad ude mod FC Skanderborg.

 

Dagens startopstilling:
V. Krøyer
Nissen – Jackson – GP – Amstrup
Winther – Bjørn – Nørgaard – Valentin
Dehli – Khaled Paikar

Flere nyheder

Næste kamp

13:45

FA 2000 - Aarhus Fremad

Seneste kamp

14:00

Aarhus Fremad - Thisted FC

Stillingen

ShoP