Velkommen til en ny sæson på Riisvangen og hvilken en!
8 hold kæmper om 4 pladser i oprykningsspillet, så der bliver fuld knald på i alle kampe.
Dagens modstander Brabrand startede på flotteste vis med en 2-0 sejr over favoritterne fra Middelfart. Den kamp viste at holdet kan komme langt og spille med om de højeste pladser i rækken.
Vi tabte selv den første kamp ude mod Jammerbugten med 2-1 efter de scorede sejrsmålet i overtiden. Efter en nervøs start kom vi meget bedre med i kampen og kunne sagtens have fået point med hjem, men det er de små marginaler der afgør kampene og sådan vil det nok ogås være i dagens kamp.
Vi har fået en del tilgang her efter oprykningen og i den første kamp var der debut til målmand Peter Ravn, Martin Thomsen og Daniel Flyger og i lørdagens kamp kan, der blive debut til Victor Nielsen, Sebastian Rønnow og Jeppe Carstensen. Det har gjort vores trup bredere og stærkere end den var i foråret, så jeg er fortrøstningsfuld med henblik på efteråret.
Velkommen til Brabrand, dommertrio, sponsorer samt alle I øvrige tilskuere med ønsket om en god kamp.
Claus Christiansen
Cheftræner