DER BLEV SPILLET EN FODBOLDKAMP I WEEKENDEN

Lørdag eftermiddag skulle Aarhus Fremad forsøge at komme ovenpå igen, da holdet hjemme tog imod Ringkøbing IF, der inden opgøret indtog puljens fjerdeplads. Desværre for Fremad måtte man for anden kamp i træk gå fra banen med et nederlag, da Ringkøbinggenserne vandt 0-2 på to mål i første halvleg. Fremad blev dog ved flere lejligheder bortdømt. Allerede efter 14 minutter var den gal første gang.

– Khaled bliver væltet i deres felt, men dommeren vurderer ikke, at der straffe, og så løber de ned og scorer i den anden ende, siger cheftræner Morten Mølkjær.

Og på videobillederne er det da også tydeligt, at der bliver taget ulovlige midler i brug for at holde den brølstærke angriber nede. Seks minutter senere var Fremad så bagud 0-2. Denne gang uden dommerens indblanding. Can Dursun redder i feltet og vil sætte bolden hurtigt i gang. Kastet bliver dog mistimet og ryger ud i fødderne på Ringkøbings Andreas Nissen, der let kan chippe sit andet mål i kampen ind. 0-2 ved pausen.

I anden halvleg kom Fremad bedre med, og ved to lejligheder har de sort-gule da også bolden over stregen. Først bliver Mathias Valentins mål underkendt for en offside, der er svær at få øje på, og lidt senere har Fremad så igen bolden i kassen, men dommeren skønner, at den ikke har været over stregen. Udtur for Fremad, der også forspildte flere gode chancer.

Resultatet betyder, at Fremad nu ligger udenfor oprykningsspillet på en femteplads, mens Ringkøbing hoppede op på tredjepladsen. FC Sydvest 05 Tønder indtager med deres sejr nu fjerdepladsen. I toppen er Jammerbugt stadig nummer et med Kjellerup lige i hælene.

Flere nyheder

Næste kamp

13:00

Thisted FC vs Aarhus Fremad

Seneste kamp

1 - 0

Aarhus Fremad vs HIK

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP