Efter en kortere prøveperiode har Malthe Dahl Overgaard valgt at takke ja til Fremads tilbud om et skifte
Efter Mathias Nygaards skifte til FC Fredericia samt Morten Bundgaards alt for tidligere fodboldstop, har der været et hul på midtbanen i truppen, dette udfyldes nu af Malthe Dahl Overgaard. Han beskrives som en central midtbanespiller, der har rigtig gode sparkefærdigheder, en god teknik og et godt blik for sine holdkammerater.
Malthe kommer til Fremad fra Skive IK. Han har tidligere spillet på det succesfulde Kjellerup mandskab, der sluttede nr. 4 i 2. division i sæsonen 2017/18. Han var derudover en del af Morten Wieghorst AGF trup, de disse senest gjorde sig i 1. division.
Cheftræneren giver Overgaard denne betegnelse:
Malthe er en super forstærkning til truppen. Han er sulten for at vise sig frem og har et stort kendskab til 2. division allerede og er på vej ind i en god fodboldalder. Han skal være med til at vi bygger på vores spil via sin veludviklede fodboldforståelse og sin gode divisionserfaring, fortæller Morten Mølkjær