Fremad spillede lørdag 1-1 i Jammerbugt, Christian Nissen tegnede sig for Fremads mål.
Holdet kom rigtigt flot fra land og dominerede den første periode af kampen og derfor var det også fortjent at holdet kunne komme foran 1-0 efter flot kombinationsspil mellem de to angribere, Morten Bundgaard og Christian Nissen, her kunne sidstnævnte hamre bolden ind bag en sageløs Emil Kobberup i Jammerbugt målet.
Op mod pausen fik Jammerbugt lagt et tryk, primært gennem standarder, og her var det nær gået galt i det 41. minut, men målet blev annulleret pga. offside.
Det var derfor et Fremadmandskab, der kunne gå til pause med en flot føring. Desværre kunne holdet ikke holde føringen kampen ud, da Zander Hyltoft headede udligningen ind allerede i det 49. minut. Stillingen 1-1 holdte hele kampen ud. Dog scorede anfører Andreas Damgaard i det 92. minut, men dommeren annullerede målet for hands. En yderst tvivlsom kendelse, da Jammerbugts keeper tabte bolden ind på en løbende Damgaard.
Cheftræner Morten Mølkjær havde følgende kommentar til kampen:
Som Jeg udtalte umiddelbart efter kampen, er vi stadigvæk tilfredse med det vi fik ud af drengene i lørdags. Men nu har Jeg set kampen igen, og må jo konstatere at vi holder Jammerbugt stort helt fra fadet både i åbent spil og på standarderne. Vi kombinere flottere og hurtigere end tidligere set samtidigt med at vi har et mål for vores boldomgang, det var en fornøjelse at se på. Vi er ærgerlige over at et par af Bundgaards afslutninger ikke får en bedre skæbne, det havde han og holdet fortjent.