Agnarsson og Fremad indgår ny aftale

Aarhus Fremad har forlænget aftalen med den færøske back Martin Agnarsson.

Den nye aftale løber frem til sommeren 2027.

22-årige Agnarsson har bidraget med fire mål i denne sæson, hvor han har spillet i samtlige 18 kampe i 1. Division.

Færingen selv glæder sig også over den nye aftale.

– Jeg har valgt at forlænge, fordi det er en god klub, og jeg har det godt her. Det er også gået meget godt for mig, og jeg kan godt lide det her,

– Jeg har fået mange målpoint og meget tillid fra træneren, og det har været sjovt. Generelt synes jeg, at holdånden her er god, siger Agnarsson.

Direktør Jesper Blicher Dahl udtaler:

– Martin satte sit præg på 1. division hen over efteråret, ligesom han gjorde sig bemærket med et par afgørende scoringer for det færøske landshold.

– Der er et stort fodboldmæssigt potentiale i Martin, som vi glæder os til at være med til at udvikle.

Martin Agnarsson kom til Aarhus Fremad i 2024 fra Viborg FF, og siden har han spillet 43 kampe for klubben.

Samtidig har Agnarsson spillet flere kampe i VM-kvalifikationen for det færøske landshold, hvor han tilmed har scoret det sejrsgivende mål i to opgør: Mod Tjekkiet og Gibraltar.

Hør fra Martin Agnarsson i interviewet herunder:

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Aarhus Fremad vs Middelfart

Seneste kamp

1 - 1

Kolding vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP