Mathias Damgaard er ny cheftræner

Mathias Damgaard overtager cheftrænerposten i Aarhus Fremad efter Morten Dahm Kjærgaard.

Mathias Damgaard har været i klubben siden 2019, hvor han kom til som spiller. I 2020 blev han gjort til spillende assistenttræner inden han i 2023 indstillede spillerkarrieren og overgik til at være udelukkende assistenttræner. Den rolle har han blomstret i under Morten DK’s ledelse, og nu er han klar til at tage ansvaret for holdet videre.

Jesper Blicher Dahl fortæller om udnævnelsen:
“Vi er stolte af at kunne melde ud, at vores næste cheftræner bliver Mathias Damgaard. Gennem sin tid som både spiller og træner i klubben, har han Fremad kulturen inde under huden. Han har været en vigtig faktor i defineringen af vores spillestil og den udvikling, vi har gennemgået de senere år, samtidig med at han bringer nye ideer ind omkring vores set-up og performance-udvikling.
Vi havde en fornemmelse af, der kunne ske noget på trænerfronten henover sommerferien, og har igennem det sidste halve år løbende haft dialoger med Mathias, så vi alle var bedst mulig forberedte.
Vi vil gerne sikre en rød tråd, igennem det vi gør, og ansættelsen af Mathias er for os en logisk konsekvens af dette, vi glæder os til at komme igang.”

Mathias Damgaard sætter ord på:
“Først og fremmest er jeg glad og stolt over tilliden, som klubben har vist mig. Det er dog heller ingen hemmelighed, at vi ikke står her i dag, hvis ikke det havde været for Morten. Han har været min læremester fra dag et, og nu er jeg, sammen med resten af klubben, klar til at tage stafetten videre. Vi skal fortsætte den positive udvikling med de gode præstationer, som der bliver arbejdet hårdt for på træningsbanen.
Det er noget helt særligt at komme på Vangen og vi vil alle sammen arbejde for at vi kan blive ved med at skabe minder for livet. Det skal nok gå!”

Mathias Damgaard nåede 69 kampe som spiller og over 200 kampe som assistenttræner.

Foto: Emma Toft Hansen

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Hobro IK vs Aarhus Fremad

Seneste kamp

2 - 2

B 93 vs Aarhus Fremad

Stillingen

Resultaterne er leveret af Sofascore

ShoP