Han har været en god sidste skanse her i foråret, og nu er vores store mand i målet udtaget til U20-landsholdet.
Inden forårssæsonen lejede vi Kasper Kiilerich i Viborg FF.
Og det har ikke kun været en stor gevinst for førsteholdet. Også Kasper Kiilerich har nu høstet frugterne af det hårde arbejde, da landstræner Mark Strudal har udtaget vores nummer 1 til det danske U20-landshold.
U20-landsholdet deltager ved en international turnering i Fos Frankrig fra den kommende uge, hvor programmet indledningsvist ser således ud:
Onsdag den 4. juni klokken 17.30, Danmark – Mexico
Lørdag den 7. juni klokken 17.30, Danmark – Congo Brazzaville
Tirsdag den 10. juni klokken 14.00, Danmark – Japan
Kiilerich har tidligere været udtaget på U19-landsholdet, og han rejser sydover og slutter sig til resten af landsholdet på mandag.
Vi ses på lørdag den 31. maj, når Middelfart kommer på besøg klokken 14.00. Billetter kan købes her.
Hvis du skal slå tiden ihjel til på lørdag, hvor der igen er hjemmekamp, så kan du lytte til Campo på udebane, som har besøgt Vangen og talt med et par af spillerne.