Sebastian Buch med i øvelser: Stor cadeu til vores stab

Sebastian Buch har i denne uge så småt være med i flere opvarmningsøvelser.

Sebastian Buch arbejder stadig benhårdt for at komme tilbage på banen efter sin korsbåndsskade i efteråret.

Hvor det før hen var styrkerummet og fitness, der stod på programmet, er den offensive Fremad-spiller nu begyndt at være med i flere øvelser. Det fortæller han i et interview med campo.dk.

– Jeg har i denne her uge været lidt med i pasningsøvelser og opvarmning sammen med holdet, og det er dejligt at føle sig som en del af holdet igen. Knæet har reageret super fint på det hele, og det er virkelig gået godt. Så stor cadeau til vores fys’er, og den plan der er lagt. Den holder, forklarer Sebastian Buch.

25-årige Sebastian Buch fortæller endvidere, at han forventer mere intens træning fra september måned og frem.

– Der håber jeg, at jeg kan være i den største del af træningen, og så skal man jo kunne træne fuldt ud med, før man kan blive erklæret helt fit til at spille. Men jeg vil omvendt heller ikke for tidligt i gang, for så har man hørt om tilbagefald. Så jeg vil være helt klar, lyder det fra Buch.

God arbejdslyst Buch!

Førsteholdets forberedelser til sæsonstarten fortsætter torsdag, når vi spiller mod Næsby på udebane. Husk sæsonstarten er lørdag den 19. juli på udebane mod AC Horsens.

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Aarhus Fremad vs HB Køge

Seneste kamp

2 - 0

Hobro IK vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP