nyheder:

Aftalen gør, at DNA Diagnostic er med i Breakfast Club netværket, har VIP-pladser inden kampene i 2. division og 10 meter bande på Riisvangen

En aftale som vi, i Aarhus Fremad, er rigtig glade for og en aftale, som er med til at flytte netværket i den rigtige retning, da de er synlige på de tre fokuspunkter, som der er fokus på lige nu på sponsorsiden.

Mikkel Sønderup, DNA Diagnostic siger følgende om samarbejdet: Vi er glade for at forlænge vores aftale med Aarhus Fremad, som vi efterhånden har været en del af i flere år. Vi har nydt godt af netværket blandt de øvrige sponsorer, og er især glade for de tiltag der bliver gjort på sponsor- og fansiden for øjeblikket. Det bliver spændende at følge.”

Du kan læse meget mere om DNA Diagnostic lige her

(Billedet: Mikkel Sønderup, DNA Diagnostic og sponsoransvarlig i Aarhus Fremad, Andreas Damgaard)

Vi er glade for at annoncere, at vi har fået en ny sponsor. Denne gang er det Bygma Risskov som har sagt ja tak til at være en del af Fremad familien

Peter Bjerre, Bygma siger om samarbejdet: ”Vi er glade for at kunne gøre en forskel lokalt. Fremad har gang i et spændende projekt med unge spillere og hele setup´et omkring klubben med engagerede og kompentente personer i baglandet. Desuden giver sponsorat værdi i den personlige relation igennem netværket og så giver det mulighed for at tage kunder med til VIP-arrangement, som er godt sat op og passer til Fremad.”

”Bygma har igennem sit sponsorat sørget for, at der er kommet plader op hele vejen rundt om banen, hvor der pt mangler eksponering for andre sponsorer. Dette initiativ er med til at synliggøre en eksponeringsmulighed for andre sponsorer, så de kan vise deres logo frem foran de næsten 600 tilskuere i gennemsnit og TV via Ekstrabladet. Vi er glade for Bygma er med på ideen omkring denne udvikling og ser frem til et godt samarbejde” siger Andreas Damgaard sponsoransvarlig i Aarhus Fremad.

(Billedet: Peter Bjerre, Bygma Risskov)

Vi har indgået en aftale med Royal Unibrew for de kommende år

Distriktchef Steffen Fischer Elkær fortæller her deres valg bag samarbejdet:

Jeg kender Andreas fra tidligere samarbejde, så det var naturligt for os at fortsætte dette i Aarhus Fremad. Desuden ønsker vi at forstærke signalet i byen omkring Faxe Kondi som er Danmarks foretrukne sportsvand og selvfølgelig byens øl Ceres.

Vi har lavet en installation, som sikrer at øllet altid er frisk, når man får en Ceres fadøl på Vangen. Derudover lancerer vi Gin og Tonic fra Norhlund til hver hjemmekamp i fremtiden, da solen som sagt altid skinner på Vangen.

Vi ønsker at skabe fede rammer i samarbejde med Fremad. Tiltag som Faxe Kondi Man of the Match, aktiviteter i pausen og After Match Bar er ligeledes nye. Og så har vi jo lavet Danmarks måske mindste, men hyggeligste Faxe Kondi Tribune sponsorat som hylder mangfoldigheden i klubben.

I Aarhus Fremad er vi også super glade for samarbejdet og kan allerede se nogle positive faktorer i samarbejde, som kan være med til at løfte klubben yderligere og gøre aktiveringen endnu mere konkret så vi kan vise omverden de muligheder der ligger i være med i Aarhus Fremad og sammen løfte klubben.

(Billedet: Steffen Fischer Elkær, Royal Unibrew foran den nye Faxe Kondi tribune på Riisvangen)

Vi var en tur forbi Ebbe Langhoff Gøgsig og FF Aarhus for at snakke aftalen igennem for det kommende år. Vi glæder os over, at FF Aarhus er med igen og vil bistå til mad i VIP’en og til et arrangement senere på året.

Hos FF Aarhus er konceptet en moderne afslappet restaurant og loungebar, med en hyggelig og intim atmosfære og netop det hyggelige og intime er det gode match mellem os. Derfor er det også med stor glæde, at Ebbe og resten af FF Aarhus er med på en ny aftale.

Tag og kig forbi FF Aarhus via deres hjemmeside

Lokalerne og lokationen er hvert fald indbydende til en god aften midt i Aarhus ved åen.

Casual Eating – Social Dining

(Billedet: Ebbe Langhoff Gøgsig, FF Aarhus)

En trofast sponsor igennem mange år har fået synlighed på vores dejlige stadion. Anders Nygaard Jensen (billedet) fra SPORTMASTER – Vild med sport var forbi Riisvangen ved lørdagens VIP-arrangement og kamp.

Anders siger følgende om samarbejdet med Aarhus Fremad: Sportmaster er meget glade for samarbejdet, hvor vi både støtter elitedelen i Aarhus Fremad, men også støtter bredden som er ungdommen. Det er dem, der skal være med til at sikre en fremtid for Aarhus Fremad.

Vi, i Aarhus Fremad, er glade for samarbejde med Sportmaster Storcenter Nord og ser frem til at sælge endnu flere trøjer i de kommende år, så vi kan få endnu mere sort & gult på vores stadion.

Brdr Bagner A/S har netop forlænget deres sponsoraftale. Det gør, at de i 2020 fejre 25 års jubilæum med Aarhus Fremad, da de startede tilbage som sponsor i klubben i 1995, da klubben rykkede i 2. division.

Direktør Henrik Bagner kan berette om mange gode historie igennem tiderne og den specielle kultur, der hersker i Fremad, hvilket også gør at de stadig er med.

Brdr Bagner har banden, som ses i baggrunden af billedet, hvilket er med til at synliggøre deres sponsorat og så vil vi lige vise et gammelt kampprogram, hvor deres logo er i, ligesom i det nuværende program.

Vi byder Middelfart Sparekasse velkommen som ny kulsortsponsor i Aarhus Fremad, hvor de via aftalen får adgang til vores hyggelige VIP, Breakfast Club netværket og eksponering på Riisvangen.

“Det glæder os rigtig meget, at vi har indgået en toårig aftale med Aarhus Fremad. Jeg anser Aarhus Fremad som en stolt og tradtionsbundet klub i Aarhus med rigtig gode værdier, som vi meget gerne vil forbindes med. Jeg ser frem til, sammen med min erhvervsrådgiver Ole Hermansen og andre kollegaer i Middelfart Sparekasse, at se noget godt fodbold og styrke vores netværk i byen. At Risvangen samtidig ligger i baghaven, hvor vi privat bor – gør det det hele bare bedre. Vi ser frem til et godt samarbejde!” udtaler afdelingsdirektør Lars Reimer

“Vi er utrolig glade og stolte over at få Middelfart Sparekasse med ombord på vores rejse mod vores nye mål. Vi synes, at det sender et flot og stærkt signal af Middelfart Sparekasse, at de kan se værdien i Aarhus Fremad. Vi ser frem til et godt og værdifuldt samarbejde for begge partere” udtaler Andreas Damgaard

(Billedet: Andreas Damgaard flankeret af Lars Reimer og Ole Hermansen fra Middelfart Sparekasse)

Det er med stor glæde, at Lighthouse, Danmarks højeste bolighus, er blevet sponsor i Aarhus Fremad. En af personerne bag projektet på Aarhus Ø er Rune Kilden, som også igennem tiden har været en stor del af Aarhus Fremad.

Rune og direktør Lars Kruse havde sat hinanden stævne og fik en god snak omkring, hvad der sker i byen, på Aarhus Ø og Riisvangen.

Med aftalen bliver Lighthouse synlige med en bande på Riisvangen og ikke mindst også synlige i netværket Breakfast Club.

Vi er super glade for aftalen og er endnu en skridt i den rigtige retning for klubben.

I morgen lørdag den 21/9 møder vi Vejgaard på udebane kl 12.00

Kampen er blevet udvalgt som TV-kamp og vises på SPORT-LIVE.

SPORT LIVE er en ny, dansk sportskanal som har indgået aftaler med en lang række danske idrætsforbund, og altså også med den danske 2. Division i fodbold. SPORT LIVE sender 10 kampe direkte fra 2. Division her i efterårssæsonen, og sender også en række magasinprogrammer der handler om 2. Division.

Sådan får du SPORT LIVE:

SPORT LIVE kan fås hos alle de store distributører. Hos TDC, YouSee og Stofa kan kanalen enten vælges som tilvalgskanal, eller som en del af en bland-selv- eller vælg-selv-pakke. SPORT LIVE kan også fås som tilvalgskanal hos Canal Digital og Waoo.

Derudover har alle antenneforeninger i Danmark mulighed for at købe SPORT LIVE.

www.sport-live.dk

Ejerne af Webmovers er Frederik Reenberg Simonsen og Mads Frandsen er nye i familien i Aarhus Fremad og har lavet en aftale, hvor de bl.a. har fået en bande op på Riisvangen for at promovere Webmovers og synliggørelsen af deres Google Bureau.
Webmovers er et datadrevet Google Bureau med speciale i Google Ads, SEO og hjemmesideløsninger. Du kan besøge dem via deres hjemmeside: https://webmovers.dk/

Frederik og Mads siger om aftalen:
Vi er rigtig glade for at være blevet en del af Aarhus Fremad, som afspejler meget af det vi selv står for; stærke relationer og mennesker som brænder for faget. Vi er sikker på at det nye samarbejde vil skabe nye gode erhvervsrelationer, som vil gavne både Aarhus Fremad og WebMovers på kort og lang sigt. Vi har begge en stor passion for fodbold og vil fremadrettet være at finde på Riisvangen stadion. Vi tror og håber på et langt og stærkt samarbejde.

Andreas Damgaard, Aarhus Fremad siger: Det er dejligt at få nye medlemmer af sponsorfamilien. Jeg er glad for at de kan se en ide i at være med i en klub, hvor tingene skal bygges op og derigennem være med til at sætte et præg på bl.a. vores hjemmeside. Matchet er perfekt og fedt de er med på ideen om at få en bande op, så vi kommer længere i mål med den strategi.

Er du interesseret i at blive sponsor eller blive en del af nætværket i Aarhus Fremad? Så tøv ikke med at kontakte Andreas Damgaard på 21230746 eller ad@aarhus-fremad.dk til en uforpligtende snak.

All articles loaded
No more articles to load

Næste kamp:

Seneste kamp:

2 - 2

B 93 vs Aarhus Fremad

Stillingen:

Resultaterne er leveret af Sofascore

ShoP