nyheder:

Kampen spilles lørdag den 19. marts kl. 14.00. Indgange åbner 13.30

Ny hjemmekamp på ASA’s anlæg, denne gang mod nummer to i rækken fra Hillerød

Billetter købes på dette link: Ticket shop (eventbilletten.dk)

Kampen spilles på ASA’s kunstgræsbane, F. Vestergaardsgade 3, 8000 Aarhus. Det gør den pga Aarhus Kommunes holding til græsbaner først åbner 1. april.

Billetpriserne er:

Kr. 33,- plus gebyr for alle pånær studrende og børn under 13 år, der har gratis adgang. Entrepriser i døren er kr. 50,- og er enten kontant eller på Mobilepay 115994.

NB: Studerende har gratis adgang mod fremvisning af studiekort

Vi donerer kr. 3 pr solgt billet til De hjemløses nye foodtruck, da vi selv er hjemløse på dage, da vi jo ikke spiller på Riisvangen. Læs mere om det på Facebook fra på tirsdag den 8/3-22.

Der vil ligeledes være mulighed for køb af øl og pølser tæt på kunstgræsbanen. Vi lærte lige nogle ting efter sidste uges kamp.

Oversigtskort ASA’s anlæg

Vi glæder os til at se dig/jer på ASA’s baner

#dsng #forzafremad #altidfremad

Andreas Kocks overgang fra DS-holdet til 2. Divisionsholdet har været et godt eksempel på den sportslige udvikling i Aarhus Fremad.  

I sommer kom Andreas Kock i dialog med Fremad, og efter at have talt med vores DS-træner, Jacob Eichner, fik han hurtigt lov til at træne med. Det resulterede i, at Kock blev en del af vores Danmarksseriehold, og den 24-årige offensivspiller er nu efter blot et halvt år i klubben blevet en del af vores 2. divisionshold. Kock er endnu et eksempel på en spiller, som er startet på DS og derefter har taget skridtet og blevet en del af 2. divisionsholdet.

Kock er oprindeligt fra Skive og har spillet i Skive IK de første 20 år af sit liv. Han skiftede i 2018 til Holstebro, der dengang spillede i Danmarksserien, og skiftede halvandet år senere til Aabyhøj her i Aarhus, da han begyndte på studie. Efter to år på Aabyhøjs Jyllandsseriehold søgte Kock nye, større udfordringer.

”Jeg savnede et højere ambitionsniveau, noget mere seriøst. Jeg hørte om Fremad og aftalte med Eichner, at jeg lige skulle op og prøve at se det an. Så blev jeg egentlig bare grebet af klubben med det samme. Jeg syntes, det var en fed klub, hvor jeg blev taget godt imod. Derudover er træningsintensiteten en helt anden, end jeg var vant til. Så der gik ikke længe, før jeg havde besluttet mig for, at det var her, jeg gerne vil spille,” fortæller Kock om, hvordan han endte i Fremad.

Kock var allerede i efteråret aktuel i en turneringskamp og pokalkamp for 2. divisionholdet og har derfor arbejdet med begge trænerteams i sit første halve år i klubben. Det var heller ikke de store forandringer, Kock har måttet gennemgå, da han blev enig med Morten om at blive en del af 2. divisionsholdet.

”Spillestilen er meget den samme, så spillemæssigt har der ikke været stor forandring. Intensiteten er skruet op, blandt andet i forhold til de antal gange vi træner. På DS var intensiteten også god med knald på, men det er bare lidt noget andet på 2. division, hvor konkurrencen selvfølgelig er større. Helt generelt er der ikke den store forskel, men det er selvfølgelig nogle andre, man spiller med, og det skal man også vende sig til hinandens spillestil, løbemønstre osv. Overordnet set har det været en nem overgang fra DS til 2. div,” fortæller Kock.

Vores cheftræner, Morten Dahm Kjærgaard, er naturligvis glad for, at Kock har taget skridtet op. For Morten er Kock et pragteksempel på, hvad vi forsøger at sigte mod i klubben, når vi skal udvikle spillere. Det er en overordnet strategi for, hvordan vi bliver bedre, og hvordan vi får vores spillere til at spille på en ensartet måde. Her er der blandt andet to gode eksempler i anfører Emil Hauge og brormand Lasse Hauge, der har taget skridtet op og i dag er to dominerende spillere på 2. divisionsholdet. Det var måske ikke en overlagt strategisk handling med Hauge-brødrene, men her har man i klubben kunnet se, at det er en rekruttering, som fungerer.

”Vi har kigget på, hvordan vi sikrer, at vi kan rekruttere flest og bedst mulige spillere og forkorte den tid, det tager, at gøre dem klar til at spille på 2. divisionsholdet. Vi skal videreudvikle spillerne og i sidste ende hjælpe dem videre i deres karriere,” fortæller Morten.

I Fremad går ungdomsrækkerne ikke længere op end til U13, og derfor er Danmarksserieholdet essentielt for at sikre en kvalitetsbredde. Mange unge skal til Aarhus og studere og med en masse gode ungdomsakademier rundt omkring især i Jylland, kommer der mange dygtige fodboldspillere til byen. Her er målet at samle nogen af dem op og få dem ind i et godt træningsmiljø.

”For hvert transfervindue der er, skal vores orientering mod nye spillere være rettet både internt og eksternt. Her er Andreas Kock et godt eksempel på en succesfuld intern rekruttering.”

I denne sæson er der flere eksempler som Kock. Anders Niklassen har spillet fem kampe i 2. Division i efteråret, og Behrem Rizvic, der i januar kom til Danmarksserieholdet fra Vejgaard, er nu blevet en fast del 2. divisionsholdet i løbet af opstarten. Når vi får spillere ind på vores DS-hold og i strukturen i klubben, gør det vejen kortere, når de skal på 2. divisionsholdet.  

”Spillere kan sætte deres trædesten mod en karriere på forskellige tidspunkter, og der er rigtig mange dygtige fodboldspillere i overskud i dansk fodbold. Vi er stratetiske bevidste om at skabe et miljø med talentudvikling og talentudfoldelse for de spillere, der ikke er gået hele vejen gennem akademierne. Vi ser et stort potentiale i de spillere, som bliver kaldt ’late bloomers’, der skal have muligheden for at fortsætte deres udvikling mod en karriere i dansk fodbold.”

Den lette overgang mellem vores hold internt er en vigtig del af, hvad vi hele tiden forsøger at arbejde hen imod og forbedre, og netop det er Kock et godt eksempel på. DS-cheftræner, Eichner, understreger ligesom Morten vigtigheden af sammenhængskraften og det samarbejde, der er mellem DS- og 2. divisionsholdet.

”Andreas Kock er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi samarbejder her i klubben. Vi finder hurtigt ud af, at han er så god en spiller, at det bliver interessant at se ham omkring vores 2. Division. Derefter finder vi sammen med Kock en god balance i, hvor han er henne, hvad der driver ham lige nu, og at han spiller efteråret færdigt på DS. Det er et godt eksempel på, at man også selv som spiller skal være parat og have lysten til at drive det. Vi går aldrig på kompromis med mennesket bag, men skræddersyer løsninger, som gør, at den enkelte også har det godt i det, vi laver, og i bund og grund er klar til at præstere på det niveau, som det kræver. Det kan vi kun, fordi vi arbejder så tæt sammen,” fortæller Eichner.

For Eichner personligt glæder det ham, at en spiller som Kock kan tage skridtet så kort tid efter, han er blevet en del af klubben.

”Helt personligt er det en af mine allerstørste motivationer i det her job, når vi har haft spillere, som har været dygtige nok til at tage skridtet. Det fylder rigtig meget i min motivation og drivkraft for at have den rolle, som jeg har i klubben, og så er det en super god historie. Fordi vi gør tingene på den samme måde, er skridtet ikke altid så stort, og vi har en dynamik, hvor spillerne hele tiden får mulighed for at træne med 2. div, når vi synes deres udvikling er til det. I sommer fik vi 13 nye spillere ind omkring DS og nu her har vi fået yderligere en håndfuld. Ud af dem har 11 indtil videre trænet med på skift og flere har også fået minutter i 2. Division. Her er det også vigtigt for mig at fremhæve hele DS-holdet, staben og miljøet i klubben, hvor vi har stærke kulturbærere, der har været i klubben i mange år og nu er et sted, hvor de bliver ligeså motiveret af at give noget videre. Det gør, at enkelte spillere kan lykkes med overgangen.”

Efter at have spillet på DS i et halvt år har Kock heller ikke andet end ros til overs for Eichner, Hjørne og alle omkring Danmarksserieholdet.

”Det har været fedt at arbejde med Eichner og Hjørne. Det var en af grundene til, jeg skiftede i sin tid. Jeg kunne mærke, at de var mere engagerede, og at de virkelig vil klubben. De var gode til at lytte, og det gør sig også gældende for 2. divisionsholdets trænerteam. Selvfølgelig skal der være et fodboldmæssigt niveau, men det er ligeså meget mennesket bagved, der skal være i orden. Hvis man har noget på hjertet, lytter de, og det er virkelig fedt,” fortæller Kock.

#forzafremad #entruptohold

Kampen spilles lørdag den 12. marts kl. 14.00. Indgange åbner 13.30

Årets første ‘hjemmekamp’

Billetter købes på dette link: Ticket shop (eventbilletten.dk)

Kampen spilles på ASA’s kunstgræsbane, F. Vestergaardsgade 3, 8000 Aarhus. Det gør den pga Aarhus Kommunes holding til græsbaner først åbner 1. april.

Billetpriserne er:

Kr. 33,- plus gebyr for alle pånær studrende og børn under 13 år. Entrepriser i døren er kr. 50,- og er enten kontant eller på Mobilepay 115994.

NB: Studerende har gratis adgang mod fremvisning af studiekort

Vi donerer kr. 3 pr solgt billet til De hjemløses nye foodtruck, da vi selv er hjemløse på dage, da vi jo ikke spiller på Riisvangen. Læs mere om det på Facebook fra på tirsdag den 8/3-22.

Oversigts kort over ASA’s kunstgræsbane

Vi glæder os til at se dig/jer på ASA’s baner

#dsng #forzafremad #altidfremad

Aarhus Fremad er blevet enige med islandske Fylkir om en overgang for Mathias ’Marvin’ Laursen. Marvin kom til Aarhus Fremad i januar 2019 og har altså været i klubben i nu tre år. Han er noteret for 75 kampe for Fremad og har i sin tid i klubben scoret 26 mål.

”Jeg var oppe og træne med i klubben i 10 dages tid, og det var en god oplevelse. Det er et meget ungt, fint spillende hold, jeg kom op til, og det var en positiv oplevelse. Jeg fylder 24 år, så jeg føler, det er nu, det skal have chancen, hvis jeg skal prøve noget andet, udenlandsk. Det bliver en fed oplevelse,” fortæller Marvin.

Marvin kan se tilbage på tre år med en masse minder, og han fortæller, at det har været en meget positiv og lærerig periode, siden han kom til fra Odder i 2019.

”Min tid i Fremad har været rigtig god. Der har været en fantastisk udvikling, jeg har gennemgået som fodboldsspiller. Jeg har lært rigtig meget i Fremad med det trænerteam og hold, vi har. Jeg har været glad for at være her, og jeg kommer til at savne alle omkring holdet og vores fans.”

Marvin har været på kontrakt i Fremad, og derfor har han ikke bare kunne smutte fra klubben uden videre. Men Marvin fortæller, at processen i forbindelse med skiftet har været rigtig positiv.

”Jeg har haft nogle gode snakke med Morten og klubben om det hele, og vi nåede til enighed om, at hvis Fylkir kom og tilbød mig en kontrakt, så var det en god mulighed for mig. Jeg fortalte, hvordan jeg havde det med situationen, og det har klubben taget imod med åbne arme. Der har været et godt samarbejde med en åben tilgang, og det har været et godt forløb.”

Vores cheftræner, Morten Dahm Kjærgaard, ser også overgangen som et godt forløb.

”Grundlæggende er det her en rigtig god historie. Der er selvfølgelig mange ting, man kan glæde sig over i fodbold. En af de ting er, når mennesker får mulighed for at gå efter en drøm og tage skridt i deres karriere. I det her tilfælde er der opstået en god mulighed for Marvin, som var interessant for ham. Vi har arbejdet tæt med ham for undersøge den her mulighed, og Marvin har været i Island og prøve at træne med, hvilket har ledt til den her overgang,” fortæller Morten.

Morten beskriver Marvin som en stor karakter, der altid har bidraget med sit bedste, og har kun gode ord med til Marvin, når han nu drager på sit islandske eventyr.

”Marvin har en stærk karakter og har altid været super dedikeret i klubben. Han har altid givet en stor indsats, scoret flotte mængder mål og har altid lagt gode præstationer for dagen og givet sit bedste, uanset hvilken rolle han har haft. Når der opstår en mulighed for en spiller som Marvin, så er det en stor motivation for hele klubben at hjælpe spillere videre i deres karriere og facilitere muligheder, der gør, at de kan tage skridt. Vi ønsker Marvin alt det bedste og vil følge ham tæt. Vi håber han bliver en stor succes.”

Til sidst har Marvin et par ord med til vores fans.

”Det er så fed en følelse, når man kommer op om lørdagen, skal spille en turneringskamp, og man ser så mange stå rundt om banen. Så mange fans, godt humør og altid en god stemning oppe på Riisvangen. Folk skal have tak for altid at komme op og støtte. Det har været en fornøjelse at komme på Vangen og spille. Så ønsker jeg drengene alt det bedste videre i turneringen.”

Tak for alt og held og lykke med det nye kapitel, Marvin!

#forzafremad

Fra torsdag i sidste uge til mandag har 2. divisionstruppen været på en minitræningslejr her i Danmark forud for sæsonen.

Torsdag og fredag var holdet samlet i Aarhus til to gange træning på ASA’s anlæg, mens weekenden blev brugt i Ringkøbing på Hotel Fjordgaarden, for til sidst at slutte af i Silkeborg med en kamp mod deres reserver.

Vi har fået en snak med Frederik Rieper og cheftræner Morten Dahm Kjærgaard om træningslejren og udbyttet af den.

Frederik Rieper, vores midtstopper og nummer 6 giver her en gennemgang af dagene:

– Super god træningslejr, hvor vi trænende på ASA’s bane torsdag og fredag, hvilket var dejligt. Så kunne vi lige mærke den inden, at vi skal spille de første hjemmekampe dernede. Følelsen er god på den bane, og så var det dejligt at træne i dagslys, så vi kunne fornemme det.

– Torsdag eftermiddag havde vi et godt arrangement i Racehall, hvilket var kanon sjovt. Det gav et adrenalinkick og så vi, at brødrene Hauge er langt på bedre på fodboldbanen end i en Go-Kart, ellers havde de bare fundet sneglefarten.

– Fredag efter træning var vi oppe i klubben, hvor vi kom ud i mindre grupper på 3. Her fik vi nogle gode snakke omkring analyser på fodboldspillet. Vi fik snakket om, at EN måde at spille på, ikke altid er den rigtige måde for alle hold, men at mange måder kan lykkes, hvis det rigtige gøres. Det var interessant at se på, hvorfor nogle hold lykkes med en måde og ikke lykkes med en anden og hvad der ligger bag dette. Vi fik de analytiske briller på og det giver bare noget til fodboldforståelsen hele vejen rundt. Fredag aften sluttede vi af med brætspillet Superclub og det var sjovt at prøve at styre sin egen fodboldklub. Igen gav det, faktisk et ret godt indblik og nu forstår spillertruppen, hvorfor blandet andet den ene assistent er SÅ begejstret for spillet. I alt en god aften, selvom der var en kontroversiel beslutning undervejs til fordel for vinderholdet.

– Fjordgaarden var helt fantastisk og et lækkert ophold hele vejen igennem. Dejlige træningerne begge dage i rigtig godt vejr i Ringkøbing og derefter i Wellness på hotellet. Det var virkelig lækkert. De fleste brugte hele lørdag eftermiddag i Wellness afdelingen og vi sluttede af med god mad og underholdning med fodboldquiz fra anførergruppen og Bugge på klaver med et flot Fremad kor i baggrunden.

– Kampen i går var en fed kamp at spille. De ville også spille med bolden og vi blev udfordret på vores defensive pres og de ting, som vi har arbejdet med her. Vi lykkedes også omvendt med en masse ting på bolden, både med omstillinger og etableret spil. De første 10 min var rigtig rigtig gode og det var en super kamp at slutte træningslejren af med, slutter Frederik om tilbageblikket på træningslejren.

Cheftræner Morten Dahm Kjærgaard tilføjer:

– Dejligt med en minitræningslejr, hvor vi har kunne fordybe os i mange dage i træk. Værdien i at kunne træne så meget sammen er stor. Det, kombineret med at bruge en masse tid sammen, har givet os rigtig meget på både den korte, men også lange bane. Vi har haft nogle gode, men også meget forskellige dage sammen, hvilket har været rigtig godt.

– Vi sluttede af med kampen mod Silkeborgs reserver, et hold der matcher os rigtig hårdt på baggrund af deres koncept. Vi får en 2-0 sejr med hjem, i en kamp, hvor vi skulle arbejde rigtig hårdt defensiv og samtidig holde fast i bolden og vores stil og det lykkes rigtig godt i flere perioder. Nu ser vi frem til sæsonstarten mod Middelfart i næste weekend.

– Til sidst vil jeg gerne på vegne af hele klubben takke Fjordgaarden og Ringkøbing IF for nogle dejlige dage derude. En tak skal også lyde til Racehall, ASA for lån af baner og så Kantina for maden fredag aften og ikke mindst vores fantastiske buschauffør Jes for maden og turen.  

Du kan se nogle billeder fra træningslejren på Facebook.

Vi er glade for at kunne offentliggøre, at vi har fået en ny, erfaren midtbanespiller til Fremad. Niels Letort og Fremad har indgået en aftale, der binder 26-årige Letort til Riisvangen indtil sommeren 2023.

Letort har senest spillet i Kolding IF, men har efter de seneste to og et halvt år i klubben valgt at søge nye udfordringer. Det har han fundet i Fremad efter at have nået til enighed med trænerteamet og klubben.

”Først og fremmest vil jeg gerne finde en hel masse fodboldglæde i Fremad. Nu har jeg trænet med i en enkelt uge, og det er nemt at blive inspireret af, hvordan de unge, friske fyre gør det. Den tilgang hele klubben har til at være en professionel fodboldklub, som det jo egentlig kun er delvist, er meget inspirerende set udefra. Det emmer lidt af en speciel sjæl oppe i Aarhus Fremad samtidigt med, at der er gang i en helt vild progression. Det, synes jeg, er meget tiltrækkende. Jeg har aldrig hørt nogen sige et dårligt ord om klubben eller menneskerne, der er i den.”

Letort, som oprindeligt er fra Kolding, har en rigtig pæn fodboldbaggrund. Han spillede i sine spæde år for Kolding FC’s ungdomshold, men skiftede til Sønderjyskes ungdomsakademi, da han blev U17 spiller. Der boede han på fodboldkollegie, indtil han blev senior, hvorefter han vendte tilbage til hjemstavnen i Kolding IF, der dengang spillede i 2. division. Efter et år i Kolding skiftede Letort til FC Fredericia i 1. Division, hvor han stiftede bekendtskab med en kendt skikkelse i Fremad. Nemlig vores cheftræner, Morten Dahm Kjærgaard. Og det er heller ikke nogen hemmelighed, at Morten har spillet en rolle i Letorts skifte.

”Jeg kender primært Morten som assistenttræner og ved, at han er en skarp analytiker. Men så har jeg også mærket på nærmeste hånd, hvordan det har været at spille imod hans hold som cheftræner to gange i den her halvsæson. Det var ikke ret sjovt at være på den anden side, så jeg ser sindssygt meget frem til at være på den rigtige side af kridtstregerne nu.”

Letort har et hav af erfaring i baggagen, som han vil kunne bidrage med. Han står noteret for hele 150 kampe i 1. division, 18 kampe i Pokalen og 50 kampe i 2. Division. Selvom Letort kun er 26 år, har han altså en del erfaring fra højt niveau at kunne byde ind med, og derfor passer han også rigtig godt ind i det udviklingsmiljø og -setup, der er i Fremad.

Letort har boet i Aarhus de sidste fem og et halvt år og studerer til daglig Økonomi og Matematik på Aarhus Universitet. Selvom Fremads setup i sig selv har været tiltalende for Letort, har både uddannelsen og byen også været faktorer, der har spillet ind i hans skifte.

”Jeg følte, Fremad var den mest optimale klub og pakkeløsning for mig. Det er et spændende miljø i rigtig god udvikling og samtidigt på et rigtig pænt fodboldniveau. Ovenikøbet er det rigtig tæt på min bopæl i forhold til de fem kvarter, jeg har lagt hver vej de sidste fem og et halvt år for at komme til træning. Det giver mig også bedre muligheder for at afslutte min uddannelse på bedst mulig vis og komme lidt i gang med den civile karriere ved siden af. Jeg ser det som helt optimalt for mig, i forhold til hvor jeg er i mit liv og fodboldkarriere. Det her med hyggebold på topniveau ser jeg som et godt næste skridt for mig at blive en del af.”

Velkommen til, Letort!

#forzafremad

Danmarks største ejendomsinvestor, Koncenton, er ny hovedsponsor og medejer af den traditionsrige 2. divisionsklub Aarhus Fremad. Aarhusvirksomheden ønsker at støtte og udvikle den helt særlige Fremad-kultur, der forener sportslige oplevelser med fokus på fællesskab og mennesker. Samtidig skal klubben være omdrejningspunkt for nyt ejendomsnetværk.

De stribede Aarhus Fremad-trøjer får fremover et nyt navn på brystet og 1/3 af maverne.

Ejendomsinvesteringsselskabet Koncenton, der holder til i Prismet i Aarhus, er ny hovedsponsor og medejer. Parterne har foreløbig lavet en et-årig aftale, som sikrer Aarhus Fremad et solidt økonomisk tilskud, og samtidig gør det muligt at fastholde de sportslige ambitioner.

”Vi glæder os over at have Koncenton med ombord. Vores værdier passer rigtig godt sammen, og med en stærk partner på holdet kan vi også tillade os at have høje sportslige ambitioner,” siger adm. direktør i Aarhus Fremad Lars Kruse.

Fokus på social profil

Han har haft en række samtaler med Koncentons adm. direktør og ejer Peter Krogsgaard Jørgensen, og parterne er enige om, at de sportslige ambitioner gerne må række til mere. Men samtidig er det en væsentlig del af samarbejdet at styrke og dyrke den sociale profil i Aarhus Fremad, der blandt andet rækker ud til studiemiljøet i Aarhus.

”Der er et stort socialt perspektiv i Aarhus Fremad. Det er en klub, som hylder fællesskabet og mennesker i alle afskygninger, og den tankegang og de initiativer, der følger med, vil vi gerne være med til at styrke. I Koncenton siger vi, at vi investerer i mennesker og mursten. Det er i den rækkefølge, og derfor passer vi godt sammen med Aarhus Fremad,” siger adm. direktør i Koncenton Peter Krogsgaard Jørgensen.

Samlingspunkt for mange aarhusianere

På mange måder er der altså tale om en lidt atypisk sponsoraftale, der først og fremmest handler om at bruge Aarhus Fremad som en platform for at dyrke fællesskaber.

Det kan eksempelvis være i form af fundraising-kampagner til mennesker, der har behov for hjælp, arrangementer, der bringer byens studerende tættere sammen og netværk, der kan medvirke til vidensdeling og kompetenceudvikling i erhvervslivet.

Som en del af samarbejdet er det målet at skabe et nyt og stærkt netværk i klubben bestående af regionens 10 stærkeste virksomheder inden for ejendomsbranchen. Det kan være med til at løfte Aarhus Fremad yderligere og samtidig blive et meget værdifuldt samlingspunkt for deltagerne.

”Fremad kan blive et spændende omdrejningspunkt – på tværs af virksomheder og kulturelle skel. Man skal ikke være mange minutter på Riisvangen på en kampdag for at opleve den her helt særlige stemning. Vi kommer ikke med en drøm om Superligaen, men med en drøm om, at Fremad i endnu højere grad skal kunne tilbyde oplevelser og en kultur, der gør en forskel for mennesker,” siger Peter Krogsgaard Jørgensen.

Han nævner Aarhus Fremads samarbejde med Skyggebørn og hjælp til hjemløse som gode eksempler på noget af det, som Koncenton gerne vil bidrage til mere af. 

Koncenton bliver med aftalen medejer af Aarhus Fremad med en ejerandel på 10 pct.

”Det er vores håb, at Koncentons engagement kan trække andre investorer til. Sport har potentiale til at nå mange mennesker, og i Fremad vil vi gerne udfordre fodboldkulturen i Danmark og vise, at det ikke kun handler om tre point og videre til næste kamp,” siger Lars Kruse.

Fakta om Koncenton:

  • Er en langsigtet investeringspartner med hovedbase i Aarhus
  • Skaber værdi ved at indkøbe, udvikle og drifte store boligejendomme.
  • Har flere end 100 specialiserede medarbejdere
  • Henvender sig til semiprofessionelle og professionelle investorer
  • Som investor opnår man et forventet gns. årligt afkast på 8-9 pct. inkl. løbende udbytter.
  • De seneste år har Koncenton været den største danske ejendomsinvestor målt på transaktionsvolumen.
  • Har 2.500 investorer, som har investeret i foreløbig 86 ejendomme med over 6.445 boliger til en samlet projektsum på 13,9 mia. kr.

#dsng #forzafremad #altidfremad

I slutningen af september 2021 fik vi fornøjelsen af at få Buch på en kortvarig kontrakt, der strakte sig til slutningen af 2021. Efter den kortere periode har Buch og Fremad nu valgt at forlænge kontrakten med et halvandet år, hvilket holder Buch på Riisvangen frem til sommeren 2023.

Buch fortæller, at de første tre måneder i klubben har været til stor gavn for ham personligt, og derfor har det også været en beslutning, der er kommet meget naturligt.

”Nu kendte jeg lidt klubben og spillestilen i Fremad på forhånd, og jeg synes, at jeg har passet godt ind i de træningskampe, der har været. Jeg har bare været sindssyg glad for at være i Fremad. Vi er ved at få bygget noget godt op i klubben, og det vil jeg gerne være en del af. Klubben er et godt match til mig – derunder også spillestilen. Så derfor kom det meget naturligt, at jeg har forlænget kontrakten et halvandet år,” fortæller Buch.

Da Buch kom til, fortalte han, at noget at det, han gerne ville genvinde ved at komme til klubben, var kærligheden til fodbolden. Fodboldglæden, fortæller Buch, er vendt tilbage, og det er endnu en god grund til, at han trygt har kunnet sætte sin signatur på en forlænget aftale.

”Det sociale i klubben er helt perfekt. Man glæder sig til at komme til træning hver gang, og det er noget, jeg godt har kunnet savne førhen. Og så er min selvtillid kommet på plads. Det hænger igen sammen med spillestilen, den måde vi gerne vil have bolden på hele tiden. Spillestilen er med til automatisk at gøre, at ens selvtillid også bliver bedre. Så jeg har helt bestemt fundet fodboldglæden i Fremad igen. Det er også noget af det, der har gjort, jeg har forlænget aftalen.”

Selvom der kun er gået et par måneder, hvor Buch har været en del af holdet, så føler han, at han har rykket sig.

”Jeg føler, det har været en god første periode i klubben. Jeg har måske ikke lavet ligeså mange mål, som jeg gerne ville, men nu kom der et i fredags mod Vendsyssel, så jeg håber, det er starten på, at der kommer flere. Jeg har bidraget med lidt assists og føler, jeg har været en vigtig del af holdet, og det, føler jeg igen, er et tegn på, at Fremad er et godt match til mig. Det har været klasse.”

Vi glæder os til at nyde meget mere af Buch de kommende 18 måneder.

#forzafremad

I torsdags, den 6. januar, begyndte vi på opstarten til forårssæsonen, og der er blevet lagt i kakkelovnen til en række interessante træningskampe. Som programmet for træningskampene ser ud lige nu, skal vi møde tre hold fra Nordic Bet ligaen i form af AC Horsens, Vendsyssel og Esbjerg. Derudover har vi Brabrand og Lyseng på programmet fra henholdsvis 2. og 3. division. Der er lige godt over to måneder til første turneringskamp, den 12. marts mod Middelfart, og altså er der god tid for staben og spillerne til at forberede sig i til et spændende forår.

I forbindelse med forårsopstarten har vi fået en snak med vores cheftræner, Morten Dahm Kjærgaard, om både efteråret, nye tilkomster i klubben, hvor essentiel opstarten og træningskampene er, og hvad vi kan forvente i foråret.

Når det kommer til den igangværende sæson, og hvilke erfaringer vi har gjort os henover efteråret, er der især én ting, som har spillet en stor rolle. Nemlig den nye 2. division.

“Henover efteråret har vi både fået flyttet holdet og spillerne individuelt. Rækken er blevet stærk med tætte kampe næsten hver gang, og vi har skulle være dygtige for at få noget med. Men det har været fantastisk at spille, træne op til, udvikle sig og præstere i. Så ville vi gerne have trukket flere point ud af de tætte præstationer, der har været, og vi føler ikke, vi har været langt fra at godt kunne have taget mere med. Overordnet har vi fået gode erfaringer ud af at spille kampe på et højt niveau uge efter uge,” fortæller vores cheftræner.

Det skræmmer ikke vores cheftræner, at der er kommet et højere niveau i 2. division – det glæder ham faktisk. Et højere niveau medfører nemlig, at spillerne og staben har bedre kår for at udvikle sig.

“Hvis vi skal blive dygtigere, skal vi udfordres konstant. Der er rigtig mange forskellige dygtige hold med dygtige spillere, så vi har skullet tilpasse og vende os til forskellige spillestile og kampudviklinger. Noget er gået med os, noget imod os. Men det har været et kæmpe plus. Det vigtigste er i virkeligheden at ramme et niveau, hvor vi kan være med og samtidig forbedre os så meget, at vi får bedre chancer for at skabe gode resultater i rækken. Lige nu ligger vi midt i, og det har også resultatmæssigt været en sæson til det. Der er ikke nemme kampe, hvor vi kommer til at kunne stoppe op. Vi skal blive ved med at trykke på speederen, og det passer godt til den stil, vi har, og måden vi tror, vi bliver bedre på.”

Den skærpede række har bidraget til udviklingen i klubben, men det er ikke kun på grønsværen, der er sket ting, som har sat skub i klubbens udvikling. Vi har nemlig fået udvidet vores stab betydeligt, og det giver både et plus for spillerne, men naturligvis også til staben selv.

“Det er helt klart en helhedsudvikling, at vi i forhold til spillerne kan byde dem endnu mere. Hele vores sundhedsstab er vokset, hvor klublæge Søren Rahbek kom til for snart et år siden. Foruden Søren består sundhedsstaben nu af to fysser i Jens og Henrik, fire fysstuderende, samt to fysiske trænere i Qvick og Foged, som er et stærkt bindeled mellem det sundhedsfaglige, fysiske og resten af teamet. Alle har løftet rigtig meget og gør det med stor iver og personlighed. Der er kommet større klarhed over, hvad vi gør, og hvordan vi arbejder. Derudover har Nicklas Pyrdols ankomst sat skub i udviklingen, hvor han både har arbejdet lidt med spillerne, men i særdeleshed med staben i det daglige arbejde. Vi skal løfte stabens kvalitet, der skal løfte holdets kvalitet og give bedre resultater på den lange bane.”

Det er ikke kun staben, som er blevet udvidet. I sommer fik vi fem nye spillere til klubben og én yderligere senere på sæsonen. Det har været en vigtig investering, understreger Morten – både på grund af den skærpede 2. division, men især også på grund af den mængde skader, vi har været ramt af i løbet af efteråret.

”Vi fik fem spillere ind i sommerpausen, som faktisk hurtigt er faldet rigtig godt til, og så fik vi Buch ind undervejs, som også har været med til at polstre holdet. Desværre er nogle af dem blevet skadet – generelt har der været en væsentlig mængde skader, men sådan er det. Truppen har været stærk og trådt til, når vi har haft brug for bredde i kvalitet. Det har vist sig, at når vi rammer et efterår med lidt flere skader end normalt, så var der god grund til, vi polstrede os i sommer. Folk træder godt ind, og truppen har været god til at tage imod nye. Der er en kort indkøringsfase, også i forhold til at kende spillet og spillestilen. Derudover er DS-holdets bredde også blevet styrket, i kraft af der er kommet flere spillere til, og har virkelig hjulpet til i svære perioder. Samtidigt har de virkelig spillet noget god fodbold og flyttet sig meget.”

Nu venter opstarten og foråret, og her er påpeger vores cheftræner, at man ikke må undervurdere de træningskampe, vi skal spille.

”Man kan altid sige, at kun turneringskampene er vigtige. De er meget vigtige og isoleret set, hvor pointene tæller. Men det er også vigtigt at udnytte den periode, der er nu. Vi har en periode, hvor der godt nok ikke er point på spil, men udvikling på spil. Den kommer måske med et mindre forventningspres, og folk er måske lidt mere afslappet, fordi der er god tid til at prøve nogle ting af. De to forårsopstarter, jeg har været her, har jeg virkelig oplevet nogle trupper, som har arbejdet rigtig hårdt og været klar på at løfte deres fodboldfaglige niveau. Det gør vi ved at gøre den her periode ligeså interessant som en delperiode i en sæson. Vi vil hæve overliggeren og blive klar over, hvor og hvor langt vi er henne og virkelig blive udfordret. Ligesom med udfordringerne i 2. division, skal der også være en værdi i en opstart. Vi skal presses og stå på tær for at løfte os.”

Traditionstro plejer truppen at drage på træningslejr i uge 7, men i år er der omstændigheder, som gør, at vi må tage den hjemme i Aarhus.

”Vi har vurderet træningslejren, og det er selvfølgelig en god, vigtig ting, hvis forholdene er til det. Men med den usikkerhed med corona, der er nu, har vi valgt ikke at tage i sted i år, men så bruge en uge herhjemme i Aarhus, hvor vi kan opnå noget af den samme værdi, som vi ville få, hvis vi tog afsted.”

Selvom vi ikke kommer afsted på træningslejr i år, har vi en række gode udfordringer at se frem til herhjemme i opstarten. Vi har efterhånden haft tradition for at møde svære modstandere i opstarten, og det er der god grund til, forklarer Morten.

”Det giver altid noget at se op til sværere modstandere. Det giver en fornemmelse af, hvor vi er, hvor langt der er op, hvor vi godt kan være med, og hvor vi mangler noget. Hvis du kommer under pres eller i problemer, så er der nogle ting, der bliver synlige. Vi vil gerne have, at det bliver rigtig tydeligt, hvad vi mangler, og hvad der kan ske, når vi kommer under tryk og bliver presset. Det må ikke være så svært, at det bliver håbløst, men så længe vi føler, vi er i nærheden af at kan være med, og der er noget at stå på tær efter, så har vi rykket os. Det giver en god selvtillid ind i holdet, men allervigtigst en god udvikling, hvor vi kan løfte vores niveau. At finde ud af, vi rent holdmæssigt og taktisk kan være med på et højere niveau, er vigtigt. Jeg har en oplevelse af, at trænere, staben og spillere nyder godt af at prøve at bokse lidt op ad.”

Selvom sejre i sig selv kan give selvtillid, er der større selvtillid at vinde ved at lægge en god præstation for dagen, påpeger Morten.

”Selvtilliden kan du godt få ved at vinde, men den kan godt snyde. Selvtilliden kan ligeså godt ligge i, at du skaber gode præstationer. Så kan det godt være, den ikke er ligeså synlig, men hvis du rent faktisk spiller en god, helt lige kamp og taber, så kan det selvtillidsmæssigt virkelig give noget. På overfladen gav det måske ikke noget – jeg er med på og anerkender, det er en faktor, men jeg tror ikke på, der er en stor forskel. Så skal man være opmærksom på, hvilke hold man spiller imod, og hvor meget vi kommer til at spille de forskellige faser af spillet. Hvis vi hele tiden spiller mod hold, hvor vi har svært ved at komme frem på den sidste tredjedel, så kan man snakke om, at vi måske kommer til at mangle noget rytme, timing, afvikling og gentagelser i den del af spillet. Derfor kan der være god mening i, at vi møder forskellige slags hold, og det har vi forsøgt at være opmærksomme på i den her opstart også.”

Foråret står for døren, og stabens fokus er ikke ændret det store fra efteråret.

”Vi vil gerne vinde kampene og udnytte en større del af vores chancer. Vi er okay tilfredse med den mængde af chancer og dominans, vi fik skabt, men vi skal producere flere og større chancer og selvfølgelig altid forsøge at opnå en større beslutningskvalitet i sidste ende, der kan gøre, vi kan score flere mål. Så vil vi gerne blive dygtigere i vores forsvarsspil – at tage bolden hurtigere tilbage osv. Vi har set gode tegn på vej til det, men vi føler stadig, vi har et niveau at løfte på i den henseende.”

Aarhus Fremad er blevet et af de gode formål man kan støtte, når man handler på Odendo.dk. Der udløber dagligt masser af auktioner indenfor bolig- & design og oplevelser, hvor man støtter klubben med 5% af salgsprisen. Odendo har også en nystartet Bolig- & design shop, hvor man ligeledes kan støtte Aarhus Fremad med 5 %.

Besøg vores auktionsside her: https://www.odendo.dk/aarhusfremad

OM ODENDO

Odendo.dk er en auktionsplatform, hvor du kan gøre fantastiske handler på auktion og shop, og samtidig støtte et godt formål med 5 % af salgsprisen på de auktioner du vinder. 

Odendo ejer og driver også livstilshoppen Tjarry.dk, der har et nøje udvalgt sortiment indenfor møbler, interiør og velvære – kort sagt alt til dig og din bolig. Tjarry.dk er en del af Odendo-familien og sammen har vi indsamlet mere end 30.000.000 kr. til gode formål.

All articles loaded
No more articles to load

Næste kamp:

Seneste kamp:

18:00

Aarhus Fremad vs Middelfart

Stillingen:

Resultaterne er leveret af Sofascore

ShoP