nyheder:

Der er den seneste tid sket meget bag kulisserne, og nu er endnu en Fremad-spiller kommet på kontrakt i klubben. Emil Junge har nemlig skrevet to år med Fremad, og han bliver derfor den seneste spiller sammen med Emil Obitsø, der er ny på kontrakt i klubben.

”Det betyder helt vildt meget for mig, og det var også et af de mål, jeg satte mig selv, da jeg kom til klubben – at jeg ville være kontraktspiller i Aarhus Fremad og være endnu mere en del af det projekt, jeg blev en del af i februar. Det her med at være på kontrakt handler ikke så meget om pengene, men om at man føler sig endnu mere en del af det projekt, som er i gang i klubben.”

Junge kom til Aarhus Fremad i februar, og der er ikke gået lang tid, inden han har fået tilbuddet om en kontrakt.

”Det er et bevis for mig selv om, at jeg har taget nogle skridt i den rigtige retning, siden jeg kom til klubben, og at jeg så sammen med trænerne og holdkammeraterne har ledt mig selv på rette kurs i forhold til min udvikling. Det er ting som spil med bolden, men også spillestilen som Aarhus Fremad har. Den har jeg hurtigt kunne tilegne mig, og det er et kæmpe skulderklap, at man får at vide, det er de rigtige ting, man gør.”

Junge kom til fra Silkeborgs U19-hold, og det er altså første gang, han prøver kræfter med seniorfodbold. Det har naturligvis betydet, at han har skullet vende sig til den anden slags fodbold, der bliver spillet i de voksenes rækker.

”Det har været en sindssyg fed og lærerig overgang fra ungdoms- til seniorspiller, især i forhold til aspekter som det fysiske, som i højere grad er en del af det at være seniorspiller. Det er helt klart en anden slags fodbold, der bliver spillet. Det er en mere professionel form for fodbold, hvor der måske ikke generelt er den store forskel på, hvor meget man prioriterer resultatfodbold, men hvor det trods alt spiller en vigtigere rolle end som ungdomsspiller. Det er klart, der er en overgang, hvor man lige skal vende sig til de forskellige ting, men jeg synes ikke, det har været svært, selvom der selvfølgelig har været nogle ting, man har skullet tilegne sig – også i forhold til spillet.”

Det er nu et halvt år siden, 19-årige Junge kom til Fremad, og det har på trods af den seneste tid været en god første periode i klubben, fortæller han.

”Jeg har haft en sindssyg fed første tid i klubben. Hele truppen, spillerene, trænerstaben og alle omkring holdet har taget virkelig godt imod mig. Man føler sig meget velkommen, og det er et sted, man har lyst til at komme. Selvom jeg nu engang er blevet skadet, så kommer jeg stadig i klubben, selvom der ikke er så meget jeg kan lave, fordi sammenholdet på holdet er så vigtigt. Man føler sig stadig en del af det.”

Emil Junge har siden, han kom til i februar, spillet 17 kampe i Fremad.

Emil Obitsø har skrevet en etårig kontrakt med klubben, der som minimum holder ham på Riisvangen til sommeren 2022. 25-årige Obitsø kom til Fremad i februar 2020 fra Kolding IF og har siden da været en stærk, stabil force i venstre side af forsvaret.

”Det er noget, jeg har kæmpet for i halvandet års tid, så det betyder meget, og at jeg bliver anerkendt for det arbejde, jeg leverer. De ser stadig potentiale og tror på en, og så er jeg bare inde i en god udvikling. Min tid i klubben er sådan set bare blevet bedre og bedre. Det startede lidt med, at jeg ikke fik helt så meget spilletid, men så er det kommet mere og mere med tiden, efter jeg er kommet bedre ind i den måde, Morten og trænerstaben gerne vil spille på. Det kommer lige pludselig meget naturligt det hele.”

Da Obitsø kom til klubben, forklarer han, at det var en nem overgang i omklædningsrummet og udenfor banen. Indenfor kridtstregerne skulle der dog arbejdes mere med omvæltningen.

”Der er en mere klar filosofi og én måde, man vil spille på, i Fremad. Det var en udfordring til at starte med, men der er sket meget siden da. Jeg er blevet meget bedre på bolden, og så er jeg blevet bedre til præcis at vide, hvad jeg skal gøre i bestemte situationer. Det er blevet lidt mere klargjort, og det har også været nemmere at se selv, fordi vi har videosessioner, hvor man kan se præcis, hvornår man måske kunne gøre tingene anderledes. Så er det noget, man kommer til at tænke over på banen også.”

Det er ikke kun personligt, Obitsø har kunnet mærke en udvikling.

”Jeg synes også, udviklingen i klubben går den rigtige vej. Nu får vi også bundet flere spillere, og det er jo med til at gøre det hele mere kontinuerligt i truppen, så vi hele tiden kan bygge på relationerne også. Når Lars smider i, er det ambitiøst, men sker i et stille og roligt tempo, så det ikke bliver sådan, at det stikker af, og man giver det et skud i en kort periode, og så når det ikke lykkes, droppes det. Hvorimod vi prøver at bygge noget op over en længere periode, og det, tænker jeg, er den helt fornuftige måde at gøre det på.”

Obitsø har efter Brabrand-kampen 41 kampe i Fremad.

Læs kampprogrammet til Aarhus Fremad – Brabrand her

Emil Hauge har fået et år yderligere skrevet på kontrakten, så den nu strækker sig frem til sommeren 2023. Emil Hauge bliver den sjette spiller, der for nyligt har fået en forlængelse. Vores midtbanespiller med tre lunger var en af de første, der kom på kontrakt sidste sommer, og igen har klubben ikke tøvet med at sørge for, at vi får Hauge at nyde mindst to år endnu.

”Forlængelsen betyder en del for mig. Det er et tegn på, at trænerne tror på mig. Men også Lars – at han tror stadig på det, vi har gang i oppe i Fremad og gider lægge penge i det lidt endnu. Det er bare et kæmpe skulderklap i forhold til, at man gør noget rigtigt. Jeg er egentlig færdig med studiet her til sommer, og det var også der, min oprindelige kontrakt løb til. Jeg skulle lige overveje, om det havde noget at sige, og om jeg skulle hjem til Fyn bagefter, men det er ikke, fordi jeg tænker, jeg skal det lige med det samme, så det var egentlig ikke nogen svær beslutning at skulle tage om at forlænge.”

25-årige Emil Hauge kom til Fremad i januar 2018, og som tiden er skredet, er han blevet mere og mere uundværlig for vores hold. Det blev for alvor cementeret, da han i sommer, efter Ullums farvel, fik tildelt anførerbindet og rygnummeret 10, som der har været tradition for følger med. Den nye rolle som anfører faldt måske ikke 100 procent naturligt til Hauge, men som han fortæller, så er det en rolle, som han med tiden siden har fundet sig godt tilpas i.

”Det har været lidt blandet at blive anfører, fordi resultaterne ikke har været så meget med os. Det har jeg godt har kunnet mærke på mig selv. Det er som om, resultaterne har tynget mig mere, end hvad de ville, hvis jeg ikke var anfører. Jeg ved ikke, om det kun handler om, at jeg løber rundt med bindet, eller det er, fordi jeg generelt har fået en større rolle på holdet, men i hvert fald synes jeg, at man har kunnet mærke, det betyder noget ekstra. Så de sidste par kampe, hvor vi har vundet, har også været meget befriende og lidt fjernet noget pres. Jeg har både snakket med Morten og et par af de andre spillere, og det er kun et pres, man lægger på sig selv. Det er ikke, fordi der er alle mulige andre, der tænker over presset på mig – det kommer mest indefra.”

”Der har været en tilvænningsperiode. Pludselig står jeg forrest i køen, når vi løber på banen, jeg trækker lod, og jeg siger et par ord lige inden kampstart, når vi står i cirklen. Det ligger måske ikke så naturligt til mig at skulle råbe højt osv., men det har egentlig været okay. Jeg tror også, de andre ved, at det har og stadig er en læreperiode for mig, men det har været meget godt, og jeg føler, jeg er ved at være tilpas i rollen. Vi har heldigvis et hold, hvor folk er gode til at tage ansvar for, at tingene bliver gjort ordentligt, så det er ikke, fordi jeg skal løbe hver kamp og råbe folk op og bede dem om at komme i gang. Det er de gode til at gøre selv, og det tænker jeg er på grund af den kultur, der er i Fremad.”

Emil Hauge har været i Fremad i nu 3 år og 9 måneder, og han står noteret for 95 kampe og 11 mål.

#forzafremad

Kampen spilles lørdag den 23. Oktober kl. 14.00. Indgange åbner 13.15

DERBY-DELLA-VICE-CAPITALE

Vi glæder os helt vildt og husk når du kommer kan du tage en makker med på din billet. Så 1 billet gælder for 2 personer på dagen.

Billetter købes på dette link: Ticket shop (eventbilletten.dk)

Billetpriserne er:

Kr. 30,- plus gebyr for pensionister og 13-18 år og Kr. 50,- + gebyr for voksen 18 år og opefter.

Entrepriser i døren er kr. 65,- og er enten kontant eller på Mobilepay 115994.

Husk – Studerende har gratis adgang mod fremvisning af studiekort og børn under 13 år har ligeledes gratis adgang.

  • Billetter skal købes på forhånd, da det er nemmest og billigst for dig og os som klub.
  • Priserne er kr. 50,- + gebyr for Voksne og kr. 30,- + gebyr for børn 13-18 år/pensionister.
  • Priserne i døren er kr. 65,- og du skal benytte GUL INDGANG for entre på dagen.
  • Du må gerne tage en stol med, men du må også gerne stå op. Du bestemmer selv.
  • Vi forsætter med at dele indgange op, så alle med sæsonkort eller billetter skal gå ind via indgangen SORT
  • Udebanefans er igen tilladt og de køber også bare plads via sort indgang.

Vi glæder os til at se dig/jer på Riisvangen

#dsng #forzafremad #altidfremad

Vi har endnu en kontraktforlængelse i hus, og From er nu fjerde spiller, der har fået tilføjet et år til sin kontrakt i Fremad. Det indebærer, at From nu er på kontrakt indtil sommeren 2023.

”Jeg er glad for at få et ekstra år på kontrakten. Jeg har følt mig godt tilpas det sidste år, og føler virkelig jeg udvikler mig. Det er altid hyggeligt at være sammen med den gruppe gutter, der er i Fremad, og derudover synes jeg, forlængelsen fortæller mig, at klubben tror på mig, og jeg er en af dem, der skal være med til at løfte holdet. Så det er helt vildt fedt, man bliver anerkendt for sin præstation.”

From kom til Fremad i august sidste år. I første omgang var det på et halvårigt lejeophold fra sin barndomsklub Vejle, der efterfølgende mundede ud i en kontrakt med Fremad. Da From blev en del af holdet under vores træningslejr sidste år, var han sulten efter spilletid, og det er blevet til en hel del af netop det i Fremad. From har siden sin ankomst været et vigtigt offensivt es for trænerteamet, og som han selv fortæller, har han gennemgået en stor udvikling allerede i sin første tid i klubben.

”Jeg synes mit første år har været kanon. Rent sportsligt har det været et godt år for mig – og nok egentligt det bedste år i min seniorkarriere. I forhold til klubben er det et helt fantastisk sted at være med nogle gode drenge på holdet, og mennesker i og omkring klubben. Da jeg kom til, havde jeg været skadet i et år i Vejle og havde ikke spillet kontinuerligt på noget tidspunkt, så det er klart, i takt med at jeg har spillet mere eller mindre fast det sidste lange stykke tid, så udvikler man sig også som spiller på en helt anden måde. Jeg er blevet mere moden i mit spil.”

Lucas From har i sit første år i Fremad-trøjen spillet 37 kampe og scoret 9 mål, efter han senest lavede to i 4-1 sejren mod HIK.

#forzafremad

Listen bliver ved med at vokse. Lasse Hauge er vores seneste spiller, der har sat signatur på en kontraktforlængelse, der holder ham i Fremad indtil sommeren 2023. Hans oprindelige kontrakt løb ud næste sommer, men efter sin forlængelse bliver Lasse altså på Vangen i hvert fald i to år endnu.

”Jeg har det sindssygt godt i klubben. Jeg kan mærke, at holdet og klubben er inde i en god udvikling, og det er fedt at være en del af. Så det var lidt en no brainer, da jeg fik muligheden for at få et år mere. Forlængelsen passer mig ikke bare godt fodboldmæssigt, men også i forhold til mit studie, så jeg bliver i hvert fald i Aarhus indtil da og regner også med at gøre det bagefter. Hele vejen igennem har jeg kunnet mærke, at trænerteamet har troet på mig, og det er bare fedt at få den tillid. Det er fantastisk at være i en klub, hvor man kan mærke, at trænerne er glade for én, og holdet sætter pris på én. Jeg er utrolig glad for min forlængelse.”

Lasse Hauge fik sidste år sit gennembrud, da han gik fra hovedsageligt at være at finde på vores DS-hold, og hvad han selv beskriver som en breddespiller på 2. Division, til at være en af de mest kontinuerlige på holdkortet.

”Det er gået hurtigt. Lige da jeg kom op, fik jeg chancen blandt andet på grund af nogle skader. Jeg har også skiftet position til den centrale midtbane, hvilket har passet mig utroligt godt, i forhold til den måde vi spiller på og gerne vil have bolden. Jeg kan mærke, jeg bliver bedre og bedre, og nu er jeg også en af dem, der for det meste starter inde, og det betyder selvfølgelig også, at der følger mere ansvar med. Det er klart, jeg kan mærke, at forventningerne til mig også er højere end i starten, men det nyder jeg bare og synes er fedt. Jeg er nok ikke den, der råber mest, men jeg vil gerne tage ansvar, i forhold til den måde vi spiller på, og være med til at gøre vores ting ordentligt og holde en høj koncentration, så vi hele tiden er umage. Jeg har ikke noget problem med, at der er større forventninger til mig.”

Ny uge, ny Kirch der forlænger. Magnus Kirchheiner har nemlig forlænget sin kontrakt til sommeren 2023, der oprindeligt gik frem til næste sommer. Det betyder, at Magnus som minimum er at finde på Riisvangen i to år endnu.

”Jeg har det godt i klubben både på og udenfor banen, så jeg er selvfølgelig glad for at have skrevet med Fremad et år yderligere. Det, at de tilbyder mig en forlængelse, viser mig, de tror på mig, og at jeg har gjort det godt. Det betyder meget for mig. Så var det bare en relativ nem beslutning, og det kommer også bare ned til, at jeg har det godt her. Det er kommet meget naturligt at skrive under.”

Vores 20-årige talent Magnus Kirchheiner kom til i sidste sommer, og selvom han kom direkte fra AGF’s ungdomsrækker, har det ikke været til at se på vores nummer 27. Siden Magnus Kirch kom til har han spillet kontinuerligt og været en stærk, vigtig del af vores offensiv, og det er klart, han også selv er tilfreds med sin første sæson – og starten på den igangværende, nye.

”Det har været et lærerigt år. Jeg vendte mig egentlig ret hurtig til seniorbolden, synes jeg. Jeg startede ret godt ud sidste sommer, da jeg kom til, men det er klart, man godt kan mærke, det er en anden form for fodbold, der bliver spillet, især af de hold vi møder. Der er mere råstyrke og dueller, end hvad jeg har været vant til i ungdomsfodbold. Vi er måske et af de hold, der prøver at spille lidt mere, som jeg har været vant til som U-spiller. Så på den måde har det spillestilsmæssigt ikke været den store forskel, jeg har skullet vende mig til i Fremad. Det fysiske og tilgangen til spillet har været forskellen – og så det, at vi spiller om tre vigtige point hver uge. For enden af dagen føler jeg, det har været en god overgang for mig.”

Kampen spiller lørdag den 9. Oktober kl. 14.00. Indgange åbner 13.15

Billetter købes på dette link: Ticket shop (eventbilletten.dk)

Den første kamp i lang tid uden nogle former for restriktioner. Vi holder dog fast i følgende:

  • Billetter skal købes på forhånd, da det er nemmest for dig og os som klub.
  • Priserne er kr. 50,- + gebyr for Voksne og kr. 30,- + gebyr for børn/pensionister.
  • Du må gerne tage en stol med, men du må også gerne stå op. Du bestemmer selv.
  • Vi forsætter med at dele indgange op, så alle med sæsonkort eller billetter skal gå ind via indgangen SORT

Udebanefans er igen tilladt og de køber også bare plads via sort indgang.

Vi glæder os til at se dig/jer på Riisvangen

#dsng #forzafremad #altidfremad

Læs kampprogrammet til Aarhus Fremad – AB her

All articles loaded
No more articles to load

Næste kamp:

15:00

B 93 vs Aarhus Fremad

Seneste kamp:

15:00

B 93 vs Aarhus Fremad

Stillingen:

Resultaterne er leveret af Sofascore

ShoP