nyheder:

Det blev til en sikker 4-1 sejr over rivalerne fra Brabrand i lørdagens lokalopgør efter 0-0 ved pausen. Og da den nærmeste forfølger Lyseng tabte er vi nu 13 point foran nr. 2 i rækken med 7 kampe tilbage.

Vi startede kampen meget sløjt. Spillerne gjorde kun lige det der var nødvendigt og Brabrand prøvede at trække tempoet ud af kampen og satsede 100 % på deres dødbolde. Det lykkedes dem godt, for vi kom aldrig i gear i 1. halvleg og ved pausen stod det skuffende 0-0 foran 730 tilskuere!!!

Jeg brugte en masse energi i pausen på at skælde spillerne ud og lavede en udskiftning og det var et helt andet hold, der kom på banen i 2. halvleg. Nu vandt vi de fleste nærkampe og fik sat tempo i spillet og lige så stille døde Brabrand. Der skulle dog gå helt indtil det 63. min. før vi kom foran 1-0 på et flot gennemspillet angreb og sidste fod på bolden havde Uffe Troensegaard. Brabrand fik dog udlignet kort efter til 1-1, men vi kørte bare videre og Uffe gjorde det til 2-1 efter 72 min. Indskiftede Frederik Høgh gjorde det til 3-1 og Morten Bundgaard lukkede til 4-1 i det 82. min. 2. halvleg var bestemt godkendt og vi er glade for sejren, men skal præstere bedre over en hel kamp fremover, så der kommer nok et par ændringer til den kommende kamp lørdag ude mod Vorup.

Michael G. Pedersen, Andreas Damgaard og Uffe Troensegaard var vores bedste og det var rart at se, at spillerne tog skeen i den anden hånd i 2. halvleg og viste energi og vilje, som var en mangelvare i 1. halvleg.

Næste kamp er som sagt på lørdag, hvor vi møder Vorup kl. 13 på deres kunstgræsbane.

JS holdet vandt igen denne gang 3-1 og fører også rækken med 5 sejre i 6 kampe, så generelt går det rigtigt godt for Aarhus Fremad.

Claus Christiansen
Cheftræner

Lørdag var vi endnu en gang i Aalborg. Denne gang var det et opgør mod Lindholm der ventede. Lindholm var vores største konkurrent ved årsskiftet, da de på det tidspunkt kun var 8 point efter os. Vi tabte den omvendte kamp 0-1, så vi ville have revanche denne gang.

Vi startede kampen godt og sad godt på bolden. Vi kom også til nogle halve chancer, men manglede i den grad skarpheden. Vi manglede lige den sidste energi, og da Lindholm ikke truede voldsomt den anden vej skete der ikke så meget.
Vi skulle helt hen til det 39. min. før vi kom foran 1-0 ved Mathias Valentin efter deres målmand havde halvklaret et skud, og Mathias kunne let score. Det var lidt heldigt, da Mathias lige var blevet skadet og skulle skiftes ud, men han nåede lige at putte den ind inden. Det blev 2-0 i 45. min da Andreas Damgaard, for 2. kamp i træk, kom på tavlen. Denne gang scorede han med foden, da han sparkede en nedfaldsbold op i det ene målhjørne.

Jeg skældte spillerne lidt ud i pausen, da jeg syntes vi manglede noget energi. Den kom i 2. halvleg, hvor vi sad tungt på kampen. Vi burde have scoret mange mål i 2. halvleg, men det blev ved det ene som topscorer Khaled Paikar scorede i det 83. min. til slutstillingen 3-0. Man skal ikke brokke sig over en 3-0 sejr, men den burde have været noget større.

Generelt så steppede spillerne op i 2. halvleg og viste forskellen mellem os og Lindholm, og vi har her i de 5 første kampe fået 15 point og 17-1 i målscore, så vi er tilfredse med starten.

Næste opgave for os er på lørdag, hvor Brabrand gæster Riisvangen kl. 15.00. Vi håber, at mange af Jer vil komme og støtte holdet og skabe en god stemning. Det løfter os alle!

Claus Christiansen
Cheftræner

Lørdag blev det til en god sejr på 2-1 i topopgøret mod Randers Freja efter en føring på 1-0 ved pausen. 

Vi er lidt ramt på skadesfronten p.t., og derfor skulle vi se om bredden i truppen er ok, og det er den. Vi havde planer om at lægge et højt tryk på Randers, men de var gode og spillede op til dans og gav lidt modspil den anden vej også. Vi fik dog lidt efter lidt overtaget og burde være kommet foran ved Mathias Schjødt, men han brændte den store hovedstøds chance. Men efter 28 min. kom vi foran 1-0 på et hovedstød af Andreas Damgaard. Det gav lidt ro på spillet, og vi kunne være kommet foran 2-0 i den periode, men ved pausen var det stadig 1-0.
 
2. halvleg skulle topscoreren have scoret til 2-0, men i stedet blev det 1-1, da en Randers spiller headede bolden i ryggen på en forsvars spiller og den dermed snød vores nye målmand Jonas Olsen, så 1-1 nu. Randers fik derefter en lille opblomstring, men vi trykkede nu mere på og bolden dansede på stregen flere gange, og først efter 72 min. kom forløsningen. Khaled Paikar sled sig godt fri og fra fri position kunne Morten Bundgaard gøre det til 2-1. Iøvrigt hans 3. mål her i foråret. Vi burde herefter have lukket kampen, men skarpheden manglede på den meget ujævne bane. Men vi holdt hjem og den 10. sejr på stribe var en realitet. Den nærmeste forfølger Lyseng vandt også så stadig 10 point ned.
 
Næste kamp er på lørdag, hvor vi gæster Lindholm kl. 13.30 og næste hjemmekamp er lørdag den 2. maj kl. 15.00 hvor Brabrand kommer på besøg.
 
Imponerende flot at 743 tilskuere overværede kampen. Det lover godt for resten af foråret, hvis vi kan blive ved med at præstere godt.
 
Claus Christiansen
Cheftræner

Fredag aften var vi på besøg i Aalborg, hvor vi skulle møde et godt AAB hold. Vi spillede 1-1 i den omvendte kamp, så vi vidste vi skulle præstere godt, hvis vi skulle vinde.

 
Vi startede kampen godt og lagde et højt pres og vi kom til en del hjørnespark, men ind ville bolden ikke. Allerede efter 10 min. måtte vi lave den første udskiftning, da anfører Michael G. Pedersen var skadet og Mads Østergaard kom på banen. Der skulle herefter kun gå godt 5 min. før vi kom foran 1-0 på et mål af Uffe Troensegaard. Kort derefter blev det 2-0 på et direkte frispark af Malte Færge. Vi sad godt på kampen, men lige før pausen var vi heldige med, at det ikke blev til en reducering af AAB, da stolpen hjalp os. Så 2-0 ved pausen og vi var ved godt mod.
 
2. halvleg prøvede vi at starte ligesom i 1. halvleg med højt pres og det blev 3-0 efter 53. min., da Mathias Valentin stod klar ved bageste stolpe og Mathias Schjødt gjorde det til 4-0 efter 63 min., og så var den kamp lukket. Vi skiftede herefter Khaled og Valentin ud og ind kom Morten Bundgaard og Kasper Kempel. Vi kontrollerede bare herefter kampen og der var ikke de store chancer.
 
I en udramatisk kamp ville dommeren lige pludselig være i centrum i det 83. min., da han hev det røde kort op til Jonas Mogensen, og det betyder jo desværre at han får 2 spilledages karantæne.
 
Det var også et farvel til keeper Jannik Friis, der flytter til Barcelona for at arbejde som journalist, så det er et stort tab for holdet og klubben. Vi ønsker Jannik held og lykke i Spanien.
 
Der var rigtig mange som steppede op i kampen og det viser, at vi har en bred trup som vil det her. 
Så det har været en rigtig god start på foråret med 9 point i 3 kampe og en målscore på 12-0.
 
Næste kamp er på lørdag kl. 15.00, hvor Randers Freja gæster Riisvangen til et vaskeægte topopgør. Håber at der vil komme mange og støtte holdet og smage den nye pølse “Fremad stærke”.
 
Claus Christiansen
Cheftræner

Påskelørdag tog vi imod Lystrup, som drillede os en del i det omvendte opgør. Vi har dog flyttet os noget siden der og glædede os meget til kampen.

Banen var dog alt andet en god, da kommunen ikke havde gjort noget ved den og derfor blev der ikke lagt op til poleret fodboldspil, men flere nærkampe og 2. bolde og det var vi bedre til end Lystrup.

Kampen startede meget rodet og flere gange hoppede og dansede bolden på det ujævne underlag, men som kampen skred frem fik vi mere styr på det. Men det var efter en tilfældighed at vi kom foran 1-0. En forsvarer kiksede en tæmning og Khaled Paikar fik frit løb mod mål og topscoreren svigtede ikke og 1-0. Resten af halvlegen trykkede vi stadig på, men kom ikke til de vilde store chancer. Det gjorde Lystrup heller ikke.

2. halvleg blev meget bedre og vi maste Lystrup lige så stille og fysisk kunne de ikke stå distancen. Vi fik let spil i 2. halvleg og det blev i det 52. min. 2-0 ved Morten Bundgaard og 3-0 ved Khaled efter 60 min. Lystrup fik et rødt kort for brok og sparke bolden væk(ikke det klogeste) og dermed var det bare st spørgsmål om sejrens størrelse. Det blev 4-0 ved Mathias Valentin efter et flot angreb Kasper Kempel sluttede af med sit mål til 5-0 i det 85. min.

Generelt var det en disciplineret indsats, men især Khaled lyste op med 2 scoringer og 2 assists.

Vi er nu 10 poin foran nr. 2 der kan rykke op nemlig Lyseng og de er også startet godt her i foråret.

595 tilskuere var mødt op denne påskelørdag og de fik fuld valuta for pengene. Vores nye pølse “Aarhus Fremad stærke” blev godt modtaget, Northside gav gratis is og generelt var det bare en rigtig god dag på Riisvangen.

Næste kamp er på fredag, hvor vi gæster AAB. Næste hjemmekamp er lørdag den 18. april, hvor rækkens nr. 2 gæster Riisvangen.

Claus Christiansen
Cheftræner

Det blev til en sikker 3-0 på udebane mod VRI i forårets første kamp efter en føring på 1-0 ved pausen til os. Det blev en kamp, hvor vi dominerede fra start til slut og VRI ville ikke meget i denne kamp udover at forsvare sig.

Vi startede kampen meget nervøst og var ikke specielt gode med bolden, men fik alligevel lagt et godt tryk på VRI. Det udmyntede sig i 12 hjørnespark i løbet af 1. halvleg, men det skal vi have trænet noget mere, for dem fik vi ikke meget ud af.

VRI var sjældne gæster på vores halvdel og efter 25 min. kom en ufarlig bold i feltet og der dømte dommeren straffespark til VRI for skub i ryggen. Vores målmand Jannik reddede dog forsøget og dermed var det stadig 0-0.

Kort før pausen kom vi foran 1-0 ved Morten Bundgaard på et fladt skud og vi kunne gå til pause.

Vi fik rettet meget op på spillet i 2. halvleg og havde nok spillet 80% af tiden. Det blev 2-0 ved topscorer Khaled Paikar og 3-0 ved Anders Nissen efter et godt gennembrud. Vi forventede at VRI nu ville komme lidt frem, men de blev stående tilbage og vi holdte derfor bare bolden i egne rækker og kørte sejren sikkert hjem. 

Vores bedste spiller var Anders Nissen der spillede en rigtig god kamp.

Næste kamp er på lørdag, hvor Lystrup kommer på besøg kl. 15 på Riisvangen.

Vi glæder os til at byde hele Aarhus velkommen til årets første hjemmekamp mod Lystrup IF den 4. April.
Stiften.dk har sat lidt ord på hvad dagen byder på. Velmødt på Riisvangen.

Som de fleste er bekendt med, så sker der en masse nye og spændende ting i Aarhus Fremad.

Vi er indgået et samarbejde med www.teamauction.dk, som skal gøre det muligt, at danne ekstra sjove og hyggelige rammer på vores stadion, Riisvangen.

TeamAuction er et online auktionshus, hvor virksomheder donerer ydelser/produkter til sportsklubber, som sælger dem på denne auktionsside.
Responsen er positiv i vores netværk og har du lyst til, at være del af dette spændende projekt eller kender du nogen som kunne have interesse, så skriv endelig til os for at høre mere 
e-mail.

10858536_1059360874080673_4961168856342941619_n

På lørdag den 14. februar spiller Aarhus Fremad træningskamp mod Brabrand, så tag din valentinsdate med på Riisvangen til lokal opgør. Hvis du ednu ikke har en valentinsdate, er der ingen undskyldning for ikke at komme og støtte op om drengene og deres forberedelser til sæsonstart. 

Forza Fremad

Vi starter Snapchat op lørdag den 7. Februar ved vores første træningskamp mod Skovbakken IK.

Vi vil gennem snapchat give alle mulighed for, at komme med om bag kulissen, og give glimt af hvad der foregår af spændende, festlige og ikke mindst grinagtige ting i Aarhus Fremad.

Følg os på Snapchat: Aarhus-Fremad, eller scan billedet gennem snapchat.

 

All articles loaded
No more articles to load

Næste kamp:

Seneste kamp:

2 - 2

B 93 vs Aarhus Fremad

Stillingen:

Resultaterne er leveret af Sofascore

ShoP