nyheder:

Fremad fik i lørdags en forløsende sejr, da Brabrand besøgte Riisvangen. 2-0 stod den efter dommerens sidste fløjt, Christian Nissen og Arfan Habibi (billedet) scorede målene i første halvleg.

Hele 828 tilskuere havde lørdag fundet vej til vangen, hvor solen skinnede og pølserne duftede. De mange tilskuere kunne se en meget lige fodboldkamp, men med Fremad som det farligste hold, hvorfor det også var fortjent at holdet vandt. Læs Stiftens referat her

 

Der er nu spillet 12 kampe i 2. divisionspulje 1 og Fremad har hentet 5 sejre, 5 uafgjorte og kun to nederlag samtidigt med at holdet nåede målsætningen ved at komme til 3. runde i pokalen. 1. divisionsnedrykkerne Brabrand har ligeledes spillet 12 kampe, hvor 7 er vundet, 3 uafgjorte og også kun 2 er tabt. Brabrand har vundet samtlige 5 udekampe.

Over den seneste periode har Brabrand haft den interne overhånd, da det ikke har lykkedes Fremad at besejre Brabrand siden d. 23. maj 2012 hvor Michael Nørgaard, Peter Rask Jensen, Sebastian Sørensen og Lennart Kruse sørgede for en 4-1 Fremad-sejr. Senest de to mandskaber mødtes på Riisvangen, var en testkamp i sommeren 2017, hvor Fremad vandt 3-1.

Til opgøret mangler Fremad stadigvæk Mike Vestergaard, der er ude med en ledbåndsskade samt Esben Lauridsen, der blev fiberskadet i Kjellerup – en skade, der holder ham ude for sæsonen.

Vi har mødt cheftræner Morten Mølkjær til en snak om lokalopgøret.

Hvad er dine forventninger til kampen?

  • Jeg forventer at vi kan gå ud og leverer en god præstation igen. Vi har i den seneste periode leveret meget stabilt og virkelig løftet vores bundniveau. Vi havde en enkelt kamp mod Vejgaard, hvor vi ikke ramte niveau, men her vandt vi alligevel, det siger noget om holdets moral.

Hvad mener du når, du siger ”holdets moral”, hvordan kommer det til udtryk?

  • Jeg mener at det er nogle drenge, der løber og kæmper for hinanden uanset hvordan det går i de givne perioder i den enkelte kamp. Dette kommer af en blanding af den hårde interne konkurrence og det udviklingsrum vi forsøger at skabe for spillerne individuelt, hvor alle får lov at komme til orde og give deres besyv med og på den måde få indflydelse på udviklingen af holdet, fortæller Mølkjær.

Hvad er dine tanker om Brabrand?

  • Det er stærkt hold, der ved hvad de skal gøre på banen både offensivt og defensivt. Som regel spiller de 4-4-2. I det første opgør var de ikke vilde med at have bolden i bagkæden og smed den hurtigt op i hovedet på vores stoppere hvorefter de er meget ”på” omkring andenboldene. Vi skal være opmærksomme på de defensive standardsituationer, hvor de har været skarpe.

Hvordan skal vi slå Brabrand?

  • Det skal vi ved at bruge nogle af de ting, vi har fået lagt i værktøjskassen siden sidste gang vi mødte dem, samt bruge vores dygtige spillere til at skabe overtal centralt. Derudover skal vi også gøre det vi gjorde i Dalum i perioder, nemlig accepterer at forsvarspillet også er en del af fodboldspillet, slutter Morten Mølkjær.

 

Aarhus Fremad – Brabrand har kampstart lørdag kl. 14.00 på Riisvangen.

 

Forza Fremad

For første gang siden d. 13 august 2003 vandt Aarhus Fremad i lørdags i Dalum. Martin Frandsen blev matchvinder efter en omstilling i det 57. minut. Kun Frandsens andet mål i hele hans seniorkarriere, det første i åbent spil.

 

Dommer i fokus

Begge mandskaber forsøgte at starte aggressivt, men Fremad ramte ikke helt niveau og Dalum satte sig på spillet, men Fremad klart farligst både på omstillinger og standardsituationer. Efter netop en af disse omstillinger blev Fremad i den grad snydt. Quoc Minh Truong (Vuk) var helt fri igennem i feltet og blev løbet ned bagfra af en Dalum spiller og kun manden med fløjten kunne ikke se denne forseelse. Linjedommeren og Dalum bænken var også overrasket over det manglende fløjt.

I anden halvleg var manden i midten igen i fokus, denne gang undlod han at dømme endnu et klokkeklart straffespark til Fremad, da en Dalum spiller ramte bolden med armen i feltet. Endnu engang gav linjedommeren Fremad bænken ret i deres frustrationer.

Store chancer og en mandfolkeindsats

Både Arfan Habibi og Morten Bundgaard burde have lukket opgøret efter Frandsens scoring, begge brændte friløbere alene med Dalum keeperen. I den anden ende blev det til sporadiske afslutninger, dog kun en enkelt indenfor rammen som Stankovic kunne samle op uden problemer. Hele Fremad mandskabet arbejde hårdt og løb mange meter og kunne derfor fortjent strække armene mod himlen efter slutfløjtet.

  • Jeg synes, det er fortjent, vi vandt, målt ud fra store chancer og så blev vi snydt for to straffespark. Dommeren udfordrede vores spilleres mentalitet, med de formåede at holde hovedet koldt. Dalum spillede bedst, så vi fik løbet mange meter. Det ærgrede os, at vi ikke var bedre på bolden. Det var en flot holdindsats, hvor mentaliteten og holdmoralen skal fremhæves, sagde Cheftæner Morten Mølkjær til Aarhus Stiftstidende efter kampen

Ovenpå 3 sejre i streg skulle Fremad forsøge at hente den fjerde i lørdags i Kjellerup.

Fremad spillede klart bedst gennem hele kampen og burde at have vundet opgøret, men som cheftræner Morten Mølkjær udtalte til stiften.dk efter kampen: – Det er kamp, vi skal vinde, da vi har overtaget på spil og chancer, endda store chancer. Vi havde et stort overtag på bolden, og når man nu ikke kan score, er 0-0 det bedste resultat, man kan få.

Læs det fulde interview her

Spillerne skal i ilden igen på lørdag, hvor Fremad møder Dalum på udebane.

Drengene skulle i går følge op på de flotte sejre over Sydvest og Skive, da Vejgaard besøgte Riisvangen. For at give spillerne så gode betingelser som muligt, var kampen flyttet fra det normale kamptidspunkt, lørdag kl. 14.00 til søndag kl. 13.00, da spillerne jo havde en lille kamp i midtugen, der lige skulle ud af kroppen.

God start blev en sovepude

Fremad, der startede opgøret med gennemsnitsalder på 21,7, startede stærkt i gårsdagens opgør og allerede efter 4 minutter bragte 17-årige Vuk (Quoc Minh Truong) holdet foran, da han udfordrede sin direkte modstander og tog et træk ind i banen og flot udplacerede Vejgaard-keeperen med venstrebenet. Fremad fortsatte med at skabe chancer, dog uden at spille godt, blandt andet var Christian Nissen og Jacob Torp begge tæt på af to omgange hver. Men som halvlegen skred frem så vores drenge mere og mere trætte ud og kampen fra midtugen sad vidst i systemet endnu. Vejgaard udligede fortjent i det 40. minut.

Erfaringen kendte besøgstiden

Efter pausen kom Fremad egentlig fint ud og fik presset Vejgaard i bund, men lige pludselig slog Vejgaard kontra og bragte sig foran med 2-1. En mavepuster. Herefter var holdet lidt rystet i en periode, heldigvis viste flere af drengene stor karakter og begyndte at finde rytmen sammen. og den sidste halve time stod der Fremad på. Vejgaard lurede på omstillingerne. Mange hjørnespark og indlæg var med til at tappe Vejgaard for kræfter og derfor var der helt fortjent at anfører Andreas Damgaard kunne udligne, dog først i det 87. minut. Herefter var det Vejgaards tur til at være rystet, det udnyttede Arfan Habibi, der kom først over en nedfaldsbold i feltet, han afsluttede, men denne blev blokeret og røg over til Esben Lauridsen, der sikkert scorede. Alt dette skete kun et minut efter udligningsmålet. Til slut fik Vejgaard udvist en mand, men dette holdte dem ikke fra at misse en kæmpe chance til slut. Der var vi heldige.

Sejren og moralen kan ingen dog tage fra drengene nu – flot kæmpet gutter, ung som lidt ældre 😉 !

 

Kampfakta:

1-0 Quoc Minh Truong

1-1 Daniel Olsen

1-2 Daniel Olsen

2-2 Andreas Damgaard

3-2 Esben Lauridsen

 

315 Tilskuere på Vangen

 

Læs Stiftens glimrende artikel om kampen her: https://stiften.dk/sport/Aarhus-Fremad-vendte-kampen-paa-hovedet-i-de-allersidste-minutter/artikel/536238

Aarhus Fremads spillere får fremover et nyt logo på spilletrøjen.  Njord Gin fra Aarhus er ny hovedsponsor i 2. divisionsklubben.

Som en del af aftalen, har Njord Gin fremstillet en eksklusiv gin til klubben. ALTID FREMAD, hedder den.

»Den er blandt andet lavet på rønnebær, rønneskud og mælkebøtteblomster, der er plukket på Riisvangen,« forklarer Lars Toke Graugaard, der er Master Distiller (MD) på Njord Gin.

Den er destilleret i Njords Gins destilleri, der ligger i den gamle ombyggede og renoverede pumpestation i Njord Krydset på Sydhavnen i Aarhus. Det er frivillige fra Aarhus Fremad, der har hjulpet med at tappe ginen og sætte labels på. I første omgang er der produceret 300 flasker.

»Vi vil gerne støtte op om det lokale i Aarhus. Og desuden virker Aarhus Fremad som en klub, der bobler af innovation og virkelyst. De vil gerne gøre tingene lidt anderledes, og det passer godt til os,« siger Lars Toke Graugaard.

Der er også en anden grund til, at Njord Gin gerne vil på spilletrøjerne hos en lokal fodboldklub i Aarhus. Der er en naturlig sammenhæng med byens superligaklub AGF, som er den kommende modstander i pokalturneringen.

»Njord er navnet på den nordiske frugtbarhedsgud, som nu kommer på maven hos Aarhus Fremad. AGF løber rundt med Ceres, der er navnet på den romerske frugtbarhedsgudinde. Det er en sjov dyst mellem de to guder, som bør afgøres på fodboldbanen,« siger Troels Præst Andersen, der også er Master Distiller (MD) af Njord Gin.

Hos Aarhus Fremad er man meget glad for aftalen. Hvis de 300 flasker bliver solgt, kan der produceres mere fra Njord Gin, hvis Aarhus Fremad hjælper med at plukke de nødvendige urter på Riisvangen.

»Vi har fået et produkt i meget høj kvalitet fra en lokal virksomhed, der tør tænke anderledes. Vi er desuden stolte af, at vi nu har en gin, der bl.a. er lavet på bær og planter fra Riisvangen, hvor vi spiller vores hjemmekampe,« siger Mikkel Sønderup, der er bestyrelsesmedlem i Aarhus Fremad.

ALTID FREMAD vil officielt blive præsenteret i forbindelse med klubbens hjemmekamp imod Vejgaard lørdag den 29. september på Riisvangen.

Den nye gin ALTID FREMAD kan nydes ren, i en gin tonic eller cocktail. Vedhæftet foto til fri afbenyttelse.

For yderligere info kontakt:

Lars Toke Graugaard, Master Distiller (MD), Njord Gin: 2367 2413

Mikkel Sønderup, bestyrelsesmedlem Aarhus Fremad: 4019 5511

Der er i dag blevet trukket lod til Sydbank Pokalens 2. runde. Aarhus Fremad skal en tur til Hedensted. Netop Hedensted blev endestationen for Fremad i sidste års pokalturnering, da de grønblusede vandt 1-0 i et meget tæt opgør, så der er revanche til gode for Fremad.

Øvrige opgør i 2. runde, hvor kun sidste års top 6 fra superligaen ikke er med endnu:

Tarup-Paarup – Thisted
Kjellerup – Middelfart
Bramdrupdam – Dalum
FC Djursland – Jammerbugt
Viborg – FC Fredericia
Næsby – Randers
Brabrand – Silkeborg
FC Sydvest Tønder – AGF
Hedensted – Aarhus Fremad
Silkeborg KFUM – Kolding IF
Viby – Skive
Egen – Vendsyssel
Lyseng – Hobro
HIK – Nykøbing FC
Hørsholm Usserød – Esbjerg
Fremad Amager – FC Roskilde
B1908 – Avarta
Frem – Vejle
GVI – SønderjyskE
AB – OB
B93 – HB Køge
Bjæverskov – Ledøje Smørum
FC Helsingør – Næstved
Hundested – Tårnby
Herlev – Marienlyst
NB Bornholm – Hillerød

 

Kampene afvikles d. 4 eller 5. september – læs mere her

 

Forza Fremad

Fremad spillede lørdag 1-1 i Jammerbugt, Christian Nissen tegnede sig for Fremads mål.

Holdet kom rigtigt flot fra land og dominerede den første periode af kampen og derfor var det også fortjent at holdet kunne komme foran 1-0 efter flot kombinationsspil mellem de to angribere, Morten Bundgaard og Christian Nissen, her kunne sidstnævnte hamre bolden ind bag en sageløs Emil Kobberup i Jammerbugt målet.

Op mod pausen fik Jammerbugt lagt et tryk, primært gennem standarder, og her var det nær gået galt i det 41. minut, men målet blev annulleret pga. offside.

Det var derfor et Fremadmandskab, der kunne gå til pause med en flot føring. Desværre kunne holdet ikke holde føringen kampen ud, da Zander Hyltoft headede udligningen ind allerede i det 49. minut. Stillingen 1-1 holdte hele kampen ud. Dog scorede anfører Andreas Damgaard i det 92. minut, men dommeren annullerede målet for hands. En yderst tvivlsom kendelse, da Jammerbugts keeper tabte bolden ind på en løbende Damgaard.

 

Cheftræner Morten Mølkjær havde følgende kommentar til kampen:

Som Jeg udtalte umiddelbart efter kampen, er vi stadigvæk tilfredse med det vi fik ud af drengene i lørdags. Men nu har Jeg set kampen igen, og må jo konstatere at vi holder Jammerbugt stort helt fra fadet både i åbent spil og på standarderne. Vi kombinere flottere og hurtigere end tidligere set samtidigt med at vi har et mål for vores boldomgang, det var en fornøjelse at se på. Vi er ærgerlige over at et par af Bundgaards afslutninger ikke får en bedre skæbne, det havde han og holdet fortjent.

Det nok ikke den store nyhed for de, der har fulgt holdet tæt i opstarten, men endnu et nyt ansigt har fundet vej til vangen. Her er tale om angriberen Christian Skaarup Nissen, der er kommet til Fremad fra Ringkøbing.

Den lige knap to meter høje angriber har allerede fra før første kontakt imponeret cheftræner Morten Mølkjær; Allerede i sidste sæson gjorde Christian et stort indtryk på mig. I første opgør i Ringkøbing lobbede han bolden på overliggeren fra 35 meter og hjemmekampen afgjorde han alene kampen med to mål til Ringkøbing. Fra første opkald over første møde til første træning har jeg kunnet mærke og senere set og fået bekræftet at Christian og Aarhus Fremad er et perfekt match. Christian besidder en enorm vindermentalitet samtidigt med at han har de nogle af de færdigheder vi har kigget efter, for det er med til at gøre hans holdkammerater – og derved vores hold bedre.

Christian Nissen har allerede vist sin fine målnæse frem 2 gange i sæsonens første to kampe, ikke noget der overrasker Mølkjær;

Christian vil vinde, vi kan se det til træning hver dag, han spiller for at blive bedre og for at holdet bliver bedre. Han kender sin rolle og vores forventninger til ham. Han skal afslutte og være i boksen når det bolden bringes og det er han. Dog havde Jeg ikke lige set at han kunne banke den ind udenfor feltet som var tilfældet i weekenden.

Se målet her

Chrstian Nissen er 24 år og starter til september på kandidatuddannelsen på Jura på AU.

Tidligere klubber:

SønderjyskE (ungdom), Vojens BI, FC Fredericia, Ringkøbing

 

All articles loaded
No more articles to load

Næste kamp:

Seneste kamp:

2 - 2

B 93 vs Aarhus Fremad

Stillingen:

Resultaterne er leveret af Sofascore

ShoP