nyheder:

Lørdag blev det til et 1-3 nederlag til naboerne fra Brabrand efter en føring til os på 1-0 ved pausen. Der var en kraftig vind på bane 3, og vi havde medvind i 1. halvleg. Vi havde godt styr på kampen, og havde også et par chancer til at komme foran, men vi skulle hen til det 38. min. før vi kom foran 1-0. Et hjørnespark blev sendt ind i feltet og Nicklas Ullum scorede med hovedet. Der skete ikke mere i 1. halvleg, og vi vidste at det ville blive en hård 2. halvleg.

Brabrand lagde tryk på os og hældte en masse bolde ind i feltet, og der er de fysisk stærke, og vi måtte kapitulere efter 60 min., da de fik udlignet på hovedstød efter et hjørnespark. Kun 3 min. senere blev det 1-2, da vi ikke fik ekspederet bolden væk efter et indlæg. 5 min. senere følte vi os snydt for et straffespark for hands i feltet, men ligesom sidst vi mødte Brabrand blev det ikke dømt. Efter 78 min. blev det 1-3 da vi lavede et noget klodset straffespark. Resten af kampen bølgede nu frem og tilbage, men flere mål kom der ikke, og vi har nu en afgørende kamp mod Odder om at komme med i oprykningsspillet.

Lørdag blev det til et 2-4 nederlag til Kjellerup efter 1-2 ved pausen. Dermed spidser det til med at komme med i oprykningsspillet, men det hele er dog stadig i vores egne hænder.

Kjellerup spiller rigtigt flot fodbold og vi var til dagens kamp ramt lidt på mandskabs siden, da vi måtte lave 4 ændringer i forhold til VSK kampen. Kampen startede meget lige hvor begge hold havde et par chancer til at komme foran, men vi skulle helt hen til det 31. min. før der kom gang i scoringen. Et hjørnespark blev ikke afværget og på riposten kunne Kjellerup gøre det til 0-1. Kun 2 min senere blev det 0-2 efter et flot mål af Kjellerup. Kort før pausen blev det 1-2 på et noget tvivlsomt straffespark sat ind af Mathias Valentin. 

2. halvleg startede vi bedst og burde have udlignet efter en dobbeltchance der først tog stolpen og derefter blev reddet på stregen. I stedet blev det 1-3 efter 75 min. da vi lavede et kluntet selvmål. Andreas Damgaard blev sat på toppen og han fremtvang en reducering efter et hjørnespark til 2-3. Vi pressede på for udligningen, men i overtiden fik Kjellerup en kontra og scorede til 2-4.

Vi mangler lidt pt. overfor vores modstandere og giver alt for let mål væk. Vi er det næstmest scorende hold i rækken men er også det der er gået næstflest ind på.

Næste kamp er på lørdag kl. 14 hvor vi gæster topholdet Brabrand.

Lørdag blev det til en 3-2 sejr over lokalrivalerne fra VSK Århus efter en føring på 2-0 ved pausen. Det var et meget koncentreret hold der kom på banen. Vi vandt de fleste nærkampe og spillede en fin omgang fodbold. Vi kom foran efter 12 min. da Jacob Eriksen scorede med et fladt spark og efter 26 min. blev det 2-0 ved Esben Lauridsen. Han modtog bolden i højre side og driblede ind i feltet og scorede via målmanden. Han blev dog i denne sekvens skadet og det samme blev forsvarer Michael Sten, så vi måtte skifte 2 mand efter 35 min. Det gav noget uro, og VSK kom bedre med i kampen, men 2-0 efter de første 45 minutter var fuldt fortjent.

2. halvleg startede med VSK i teten. De reducerede til 1-2 efter 49 min. og det blev 2-2 efter 51 min. efter et dumt boldtab midt på banen. Vi var i den periode noget rystet men fik reddet stormen af. Vi kom gradvist bedre med, og kom foran 3-2 efter 72 min., da Lasse Nørdam scorede på et skud fra kanten af feltet. VSK pressede på for en udligning men det lykkedes ikke og vi burde have lukket kampen på en af de omstillinger vi kom til, men der manglede vi skarpheden.

Men en meget vigtig sejr og vi fastholder vores 3. plads med 4 point ned til 5. pladsen.  Næste kamp er på lørdag hvor rækkens nr. 4 Kjellerup kommer på besøg. 

Lørdag var vi på langfart til Thisted og det endte med et nederlag på 1-3 efter 0-2 ved pausen. Vores mål blev sat ind af Esben Lauridsen.

Vi startede kampen fint og vores boldomgang var god. Vi kom også til et par hjørnespark, men var ikke farlige. Thisted lurede på omstillinger og standard situationer, og det var på sådan en de kom foran. En høj bold kom ind i feltet og den fik vi ikke clearet og dermed 0-1. I den situation kom Mads Østergaard til skade og inden vi havde fået sat en ny mand ind blev det 0-2. Målet burde dog ikke være anerkendt, da linievogteren vinkede for offside, men tog flaget ned igen. Hvorfor kunne han ikke svare på. Thisted var i den periode i teten, men de sidste 10 min. inden pausen blev vi nærgående og det lovede godt for 2. halvleg.

Men Thisted kom klart bedst ud fra pausen og kunne have bragt sig foran 0-3, men fik ikke scoret og ud af ingenting fik vi reduceret til 1-2. Et godt indlæg fik Esben headet ind, og vi var nu med i kampen. Kort efter har vi en stor chance for at udligne, men vi manglede skarpheden i de afgørende situationer. I stedet blev det 1-3 efter 60 min. igen ved sløset forsvarsspil.

Vi lavede en dobbelt udskiftning og fik nu sat tryk på Thisted. Vi fik også nogle chancer men Thisted havde også muligheder den anden vej. Dermed sluttede det 1-3 og ingen point med hjem til Århus.

Vi skal fastholde vores spil som er blevet meget bedre, men i forsvaret skal vi være noget mere kyniske, og så skal vi nok få de point der skal til, for at komme med i oprykningsspillet.

Lørdag skulle vi forsøge at få oprejsning efter vores store nederlag til Jammerbugten ugen forinden. Og det fik vi i den grad med en 4-1 sejr efter 2-0 ved pausen.

Kampen startede med os på bolden det meste af tiden og Vejgaard satsede på omstillinger. Vi havde ændret lidt i formationen, så vi ikke var så sårbare. Vi skulle frem til kampens 20. min. før vi fik den første scoring. Malte Færge spillede 1:2 med Khaled Paikar og tippede bolden over den fremadstormende målmand til en føring på 1-0. Vejgaard var farlige på dødbolde og i 2 omgange var de tæt på at udligne, men vi fik afværget i begge tilfælde. 4 min. før pausen blev det 2-0 igen ved Malte Færge da han på et dybdeløb igen var helt fri og loppede denne gang over keeperen. Så 2-0 ved pausen og vi havde en god fornemmelse.

2. halvleg lignede 1. halvleg med os på bolden og Vejgaard satsede på omstillinger. Men det var på en dødbold at Vejgaard kom ind i kampen og de reducerede efter 57 min. på et flot hovedstød. I den efterfølgende periode var vi lidt på hælene og lavede 2 udskiftninger og det gav lidt mere ro på. Vores målmand Peter Ravn hev en fremragende redning frem da en Vejgaard havde et hovedstød tæt under mål. I stedet blev det 3-1 til os på et hjørnespark, hvor Michael Sten fik den headet ind. Det blev efter 80 min. 4-1 på en flot kontra hvor Mathias Valentin  afsluttede det med et velplaceret spark.  resten af kampen kunne der være scoret mere i begge ender, men skarpheden manglede.

Alt i alt en god indsats og det fik os tilbage på sporet i jagten på oprykningsspillet. Næste kamp er på lørdag hvor vi møder topholdet Thisted på udebane.

Lørdag d. 24 september blev en dag både Fremad spilere og fans hurtigt vil glemme. Riisvangen var i dagens anledning pyntet med boder til loppemarked og solen skinnede på det hyggelige stadion og de næsten 600 fremmødte tilskuere.

Alt var klar til at hjemmeholdet skulle følge op på første opgør mod dagens gæster i Jammerbugt, hvor det blev til en flot 3-0 sejr, men den gode stemning skulle snart blive mindre god, da Jammerbugt bragte sig foran efter en dødbold i det 23ende minut. Herefter blev det hurtigt både 0-2 og 0-3, som var stillingen efter 45 minutter.

Aarhus Fremad lavede om efter halvleg og skiftede Khaled Paikar og Mads Rønne ind for at styrke offensiven. Det gav en stor chance, men på det efterfølgende angreb scorede Jammerbugt til 0-4, og så var kampen afgjort. Det blev også 0-5 inden dommerens slutfløjt.

Målfesten på Riisvangen var slut men med et skuffende resultat, der skal revancheres i næste weekend, hvor turen går nordpå til Vejgaard. Tak til alle tilskuere og til alle der deltog i loppemarkedet på Riisvangen – det var en fornøjelse!

Lørdag var Aarhus Fremad på en svær opgave ude mod formstærke Kjellerup, og det endte med en deling med resultatet 2-2 efter vi var bagud 0-2 ved pausen. Målene blev scoret af Mathias Valentin og Khaled Paikar.

Vi startede kampen fint, og havde god kontrol med bolden, men Kjellerup er rigtig farlige på omstillinger, og det fik vi at mærke i 1. halvleg. Vi spillede bolden fint rundt, men når vi ikke fik afsluttet angrebene, så fik vi en kontra imod os. Efter 27 min. ramte Lasse Nørdam stolpen, og på modangrebet bragte Kjellerup sig foran 1-0. Vi var i den efterfølgende periode på hælene og kom bagud 2-0 lige før pausen på et flot skud fra kanten af feltet. Vi havde egentlig været ok med bolden, men forsvarede os for dårligt i flere situationer. 

2. halvleg var vi endnu skarpere og fik lagt et tungt tryk på Kjellerup, men ind ville bolden ikke selvom vi kom til nogle store chancer. Kjellerup havde en omstilling, hvor de ramte stolpen, og var det blevet 3-0 var kampen nok lukket. Men efter 69 min. kom forløsningen. Indskiftede Khaled Paikar sled sig igennem og spillede Valentin fri tæt under mål, og han reducerede dermed til 2-1. Vi pressede mere på og efter 82 min. kom belønningen, da Khaled sparkede den ind fra kort afstand til slutresultatet 2-2. I slutminutterne var Kjellerup tæt på at tage sejren, men vi red stormen af. Et vundet point og vi ligger nu nr. 3 efter halvdelen af kampene.

Næste opgør er på lørdag, hvor vi får Jammerbugten på besøg kl. 15 på Riisvangen.

Lørdag var vi på en kort tur til Odder og det endte med en 4-1 sejr efter 1-1 ved pausen. Målene blev scoret af Mads Rønne 2, Malte Færge og Esben Lauridsen.

Vi startede kampen i kontrol og efter 11 min. kom vi foran 1-0, da Odders målmand ikke fik sparket bolden ordenligt væk og Mads Rønne kunne lobbe bolden over keeperen til en føring på 1-0. Der skulle dog kun gå 1 min. så var der balance i regnskabet og Odder havde udlignet til 1-1. Odder sad derefter på kampen og var farlige på et par omstillinger. De manglede dog skarpheden og pausestillingen var derfor 1-1.

2. halvleg startede med en stor Odder chance, men efter 53 min. kom vi foran 2-1 da Mads Rønne igen var på pletten og headede os foran. Kun 2 min. senere blev det 3-1 på et flot gennemspillet angreb og Malte Færge havde sidste fod på. Der kom en del udskiftninger på begge hold, da spillerne var ved at være trætte i varmen, men vi var nu i fuld kontrol. På en dyb stikning kunne Esben Lauridsen øge til 4-1 og i overtiden burde det være blevet 5-1, men Malte Færge brændte straffesparket, som blev begået mod indskiftede Sebastian Skouboe. 

Alt i alt en meget fortjent sejr imod en direkte konkurrent og alle mand spillede en godkendt kamp.

Næste kamp er på lørdag på udebane, hvor vi gæster Kjellerup kl. 13.30.

Fredag blev det til efterårets andet nederlag på hjemmebane i lokalopgøret mod Brabrand. Nederlaget blev på 0-3 efter 0-1 ved pausen. Brabrand startede kampen bedst, og fik lagt et fysisk tryk på os. Det medførte en masse dødbolde, hvor udeholdet var stærke. Stik mod spil og chancer fik vi dog tilkæmpet os en stor chance, da Michael Sten testede Brabrands keeper, som klarede flot. Som en logisk konsekvens af de mange dødbolde udnyttede Brabrand en af disse tre minutter inde i 1. halvlegs overtid. Et hjørnespark blev ikke afværget, og riposten blev sparket ind.

Fra 2. halvlegs start sad hjemmeholdet på kampen. Nu blev der spillet mere langs jorden. Desværre skulle der ikke gå mere end 2 minutter før Khaled fik sin 2. advarsel for farligt spil, og dermed marchordre og et tidligt bad til angriberen. Fremad fortsatte dog de gode takter, og havde nu overtaget. Efter 60 min. følte hjemmeholdet – og størstedelen af de 667 tilskuere – sig snydt for et straffespark, da en Brabrandspiller tog den med armen i feltet, men dommerens fløjte forblev til manges undren tavs. Fremad kørte dog på, og var tæt på at udligne kort efter, da Malte Færge sparkede et frispark på undersiden af overliggeren. Fremad pressede på, og det gav Brabrand en omstilling 15 minutter før slutfløjtet, hvor det blev 0-2, og det lukkede kampen. Til slut blev det også 0-3 efter endnu en dødbold. Spillerne havde fortjent mere efter den gode 2. halvleg, men Brabrand var mere kyniske.

Det var et hårdt slag tilbage, men vi skal nok rejse os igen, og det sker allerede på lørdag, hvor vi gæster Odder kl. 15.

Lørdag var vi på besøg hos den ny fusionerede klub Vejlby Skovbakken, og det endte med en 1-0 sejr på et mål af Malte Færge. Det var dog ikke en kamp der vil blive husket ret meget fra vores side, da præstationen simpelthen ikke var god nok.

Vi startede kampen fint og fik lagt et tryk på VSK og efter 10 min. kom vi i spidsen, da Malte sparkede bolden, fra kanten af feltet, op i det ene målhjørne. Et flot mål og lige den start vi havde ønsket os. Det var dog en meget hektisk kamp med mange fejlafleveringer, og vi fik slet ikke sat spillet op, som vi gerne ville. Men VSK kom ikke til noget i 1. halvleg, så derfor 1-0 til os ved pausen.

2. halvleg sad VSK på, og de fik lagt et pres på os og vi havde store problemer med at få spillet til at køre. Men spillerne fightede rigtig fint, og vi var heldige i et par situationer, hvor de brændte et par store chancer.

I slutfasen blev træner Claus Christiansen bortvist efter dommeren og linievogteren – i hans øjne – havde haft et par alvorlige fejlkendelser. Det fik han fortalt dem, da det kunne have været kampafgørende, hvilket ikke er godt nok.

Men vi fik 3 point og den 3. sejr i træk, og nu er der lagt op til endnu et lokalopgør på fredag, hvor Brabrand kommer på besøg på Riisvangen.

All articles loaded
No more articles to load

Næste kamp:

Seneste kamp:

2 - 2

B 93 vs Aarhus Fremad

Stillingen:

Resultaterne er leveret af Sofascore

ShoP